Man skulle ellers mene, at Tom Six ville få svært ved at overgå sin film “The Human Centipede” på punkter såsom at være grænseoverskridende, uetisk og klam, men det ser nu ud til, at Six’ gyser fra sidste år vil kunne se sig slået, når fortsættelsen eksperimenterer med hele tolv nye ofre i “The Human Centipede II”.

Se også: ”Saw”-filmserien får plads i Guinness Rekordbog.

Dominic Borelli, Vivien Bridson, Lee Harris, Peter Charlton, Bill Hutchens, Dan Burman, Daniel Jude Gennis, Kandace Caine, Maddi Black, Lucas Hansen, Georgina Goodrick og Emma Lock vil blive filmens nye forsøgskaniner, som altså alle vil blive syet sammen til én stor organisme, der mest af alt vil minde om en menneskelig skolopender.

Six’ kommende skrækscenarie af en gyser har allerede mødt stor modgang i England, som for ganske nyligt har valgt at bandlyse den kommende film i hele landet på grund af plottet, som angiveligt omhandler en videnskabsmand, der både vil tænde på idéen/overværelsen af en total nedværdigelse, ydmygelse, skamfering samt tortur af sine nøgne og forsvarsløse ofre.

“The Human Centipede” har ikke just vist sig at være en film for det sarte publikum, så om du er klar til endnu et kirurgisk indgreb vil vise sig senere på året, når en ny forsker både vil skære i de nyfundne ofre såvel som din smertetærskel.

Se også: ”Saw”-franchisen er måske alligevel ikke død.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#1 Frederik Uhrbrand 13 år siden

ej come on... Det bliver sikkert en lortefilm ligesom den første, men at bandlyse den? Og så endda før den er blevet lavet....
Gravatar

#2 Spanner 13 år siden

Human millipede?
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#3 Kiksmann 13 år siden

Charismatico (1) skrev:
ej come on... Det bliver sikkert en lortefilm ligesom den første, men at bandlyse den? Og så endda før den er blevet lavet....


De ved hvor dårlig den bliver og vil skåne folks øjne for mere lort af den kaliber.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#4 Spanner 13 år siden

Hvis man ikke vil se den, kan man jo bare vælge at lade være. Jeg kan ikke rigtig se, hvorfor nogen skal bestemme, hvad andre må se.
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#5 Asger 13 år siden

Irriterende at man kan lave så elendige film (hvilket jeg tillader mig at sige uden at have set 1'eren), men stadig opnå alverdens omtale ved at lave dem så ulækre og usmagelige som muligt.
Man laver vel film for at folk skal se dem, og ikke for at få dem bandlyst i så mange lande som muligt?
Gravatar

#6 JTToft 13 år siden

Altså, den kan da ikke være SÅ forfærdelig. Den er kun rated R i USA...

(Jeg taler om den første)
Gravatar

#7 Kruse 13 år siden

Charismatico (1) skrev:
ej come on... Det bliver sikkert en lortefilm ligesom den første, men at bandlyse den? Og så endda før den er blevet lavet....


Det er altså ikke FØR den er lavet. Bare fordi at denne nyhed for det til at lyde som om at de først lige har fundet skuespillere til filmen, så har BBFC set en færdig (eller næsten færdig) udgave, og valgt at bandlyse den udfra det de har set.

Denne artikel gennemgår BBFC's beslutning nærmere, og fortæller hvad der har fået dem til at træffe den beslutning de nu engang har taget(SPOILERS angående The Human Centipede II).
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#8 Bruce 13 år siden

Jeg troede man havde fundet 12, som gad se det lort!
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#9 Thomsen 13 år siden

#1 - Som Kruse allerede har kommenteret, så er det simpelthen nyheden, der er skrevet dårligt. BBFC bandlyser jo ikke film pg.a. foromtale, men fordi de rent faktisk har set den. De bryder sig normalt ikke om "seksualiseret vold" og mener, at den i dette tilfælde er en så grundlæggende del af filmen, at man ikke kan klippe tvivlsomme scener bort.

THE HUMAN CENTIPEDE II får dermed den tvivlsomme ære at være en ud af meget få film, der fuldstændigt er blevet forbudt i UK. Selv A SERBIAN FILM tillod man jo - godt nok efter at klippet fire minutter ud af den.

SVJH så var sidste gang, BBFC fuldstændigt nægtede at klassificere en film for få år siden med den japanske splatter GROTESQUE.

Uanset hvad man måtte mene om den slags film, så er BBFC's argumenter for forbuddet helt hen i vejret og baseret på ekstremt tvivlsom videnskab. BBFC's rolle bliver derfor reelt at "beskytte" masserne mod noget, der ud fra rent moralske overvejelser ikke anses som lødigt, fordi masserne ikke er kloge nok til selv at sige fra, og man derfor ikke kan overlade den slags beslutninger til dem selv.

Hurra for den danske model!

Politiken skrev også om balladen for få dage siden: http://politiken.dk/kultur/film/ECE1301997/britisk...

In releated news: Søren Jacobsen fra den fremragende Skræk og rædsel-blog har i dag anmeldt A SERBIAN FILM og kalder den et mesterværk: http://gyserblog.blogspot.com/
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#10 Djarnis 13 år siden

Den her filmserie er jo blot kvalmende og utiltalende på den slet ikke fede måde! Jeg kan ikke begribe, hvordan nogen kan få fornøjelse af at se på dette endetarmstortur?!
Unk...unk...There´s no name on it.

Skriv ny kommentar: