For et par måneder siden kunne instruktøren Brett Ratner offentliggøre en ønskeliste over personer, som han gerne ville have med i den forestående “Rush Hour 3”, hvor han især gerne så at den nye populære kampsportsstjerne Tony Jaa fra film som “Ong-Bak” fik en rolle, men detter viser sig nu ikke at kunne lade sig gøre.

Skuespilleren Jaa kan fortælle, at Ratner rent faktisk har kontaktet ham og at de snakkede om at få ham med i produktionen, men eftersom Jaas skema er optaget af produktionen af opfølgeren på “Ong-Bak”, kunne aftalen ikke blive til noget.

Tilsyneladende var det Ratners hensigt at få Jaa til at påtage sig skurkerollen i filmen, hvori han skulle få kamp fra seriens tilbagevendende strømerduo spillet af Jackie Chan og Chris Tucker.

Filmskaberen skulle angiveligt også være i forhandlinger med den tidligere “Seinfeld”-stjerne Michael Richards (Kramer), sine “X-Men 3” skuespillere Ian McKellen og Vinnie Jones, samt instruktøren Roman Polanski.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 filmz-yoshimura 18 år siden

#9 Historien stinker og skuespilspræstationerne stinker, men alt det, der virkelig giver point i den type film, er fremragende ud over det sædvanlige. Kampsekvenserne i både den og Tom-Yum-Goong er lysår foran alt, der laves af "martial arts" de fleste andre steder.
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war

Skriv ny kommentar: