De globale Box Office-tal for “Toy Story 4” er de bedste nogensinde for en animationsfilm.
Sidste uge havde “Toy Story 4” premiere i USA, Sydamerika, Kina og flere andre lande, imens vi må vente et par måneder i Danmark.
Selvom Pixar-filmen ikke havde premiere i en række lande, så er det alligevel lykkedes den at slå Box Office-rekorden for animationsfilm med hele 238 millioner dollars.
Således slår den lige præcis Pixars hit fra sidste år, “De utrolige 2”, der åbnede med 235,8 millioner dollars.
Den blev dog ikke et kæmpe hit i Kina med en åbning på 13,4 millioner dollars, og i USA skuffede den ligeledes.
Box Office-prognoser havde nemlig peget på en amerikansk åbning på 140-160 millioner dollars, men den endte med 118 millioner dollars, der dog alligevel er nok til at give filmen den fjerde største åbning i USA for en animationsfilm.
Dette har også været nok til at give “Toy Story 4” rekorden, selvom den endnu ikke har haft premiere i lande som Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark.
Denne fjerde og sidste “Toy Story”-film fik også hjælp af meget positive amerikanske anmeldelser – læs mere her.
“Toy Story 4” får dansk premiere d. 29. august.
#1 Johnny42 5 år siden
Det tyder på den er god, men det er godt nok ikke den Pixar film jeg ser mest frem til. De er begyndt at slægte moderselskabet lidt for meget på med at lave prequels,sequel og malkes hvad der malkes kan. På et eller andet tidspunkt skal der nok også komme en live-action version af Toy Story.
Men den nye udmelding om at komme med flere originale produktioner ser jeg frem til.
#2 CaGoDa 5 år siden
#3 Bishop 5 år siden
#4 JacobArdenela 5 år siden
#5 Morten Vejlgaard Just 5 år siden
#6 JacobArdenela 5 år siden