Eddie Murphy er tilbage med sit politi-badge til den fjerde film i den elskede film-serie, ‘Frækkere end politiet tillader: Axel F’ eller på original sprog ‘Beverly Hills Cop’.

Den kommende Netflix-film, som tidligere på året gav et første kig, markerer Murphys længe rygtede genoptagelse af den ikoniske karakter, detektiv Axel Foley.

Franchise-serien, der begyndte i 80’erne, startede med Foley som en Detroit-detektiv, der midlertidigt blev L.A.-betjent på en undercover-mission. Nu, efter sporadisk at have arbejdet i L.A. i årtier, slår Foley sig sammen med sin fremmedgjorte datter Jane (Taylour Paige) for at nedkæmpe endnu en sammensværgelse.

Undervejs får Foley en ny partner (Joseph Gordon-Levitt) og politichef (Kevin Bacon), men hans gamle fortrolige, inklusive Billy Rosewood (Judge Reinhold) og John Taggart (John Ashton), er stadig med i billedet. Også tilbagevendende er franchise-medstjernerne Paul Reiser og Bronson Pinchot.

‘Beverly Hills Cop: Axel F’ er instrueret af Mark Molloy ud fra et manuskript af Will Beall, Tom Gormican og Kevin Etten.

Filmen er baseret på karakterer skabt af Danilo Bach og Daniel Petrie, Jr. og en historie af Beall. Jerry Bruckheimer producerer ‘Beverly Hills Cop: Axel F’ sammen med hovedstjernen Murphy og Chad Oman.

‘Beverly Hills Cop: Axel F’ udkommer på Netflix d.3 juli.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: