Paramount og Skydance Productions har udsendt den første trailer til action-thrilleren “Jack Reacher”, der tidligere gik under navnet “One Shot”. Tom Cruise har hovedrollen i filmen.

Se traileren her.

“Jack Reacher” er baseret på Lee Childs’ roman “One Shot” og omhandler den tidligere militærbetjent Jack Reacher, der nu er dagdriver på fuldtid.

Da en snigskytte dræber fem tilsyndeladende uskyldige personer fanger politiet hurtigt den formodede gerningsmand. Manden benægter drabene og beder politiet om at hyre Reacher til at finde den rigtige skytte. Reacher må nu slå sig sammen med en ung, kvindelig advokat for at løse mysteriet.

Bag kameraet og manuskriptet står Christopher McQuarrie, der tidligere har skrevet manuskripterne til film som “The Usual Suspects” og den kommende “The Wolverine”.

Udover Tom Cruise er også Richard Jenkins, Robert Duvall, Rosamund Pike og David Oyelowo på rollelisten, mens den tyske instruktør Werner Herzog kan ses i skurkerollen.

“Jack Reacher” udkommer i begyndelsen af næste år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 Skuffle 12 år siden

Så gjorde de det sgu alligevel, de brugte Tom "smurfboy" Cruise. Han er hvad? 157 cm høj? Lee childs Reacher er 195 cm høj og på den rigtige side af 100 kg. Suk... Jeg ser den måske, men kun hvis det regner og konen har det røde :-)
Gravatar

#12 Fruit4ever 12 år siden

Skuffle (11) skrev:
Så gjorde de det sgu alligevel, de brugte Tom "smurfboy" Cruise. Han er hvad? 157 cm høj? Lee childs Reacher er 195 cm høj og på den rigtige side af 100 kg. Suk... Jeg ser den måske, men kun hvis det regner og konen har det røde :-)


He he...Tom skulle gerne være 172 cm. høj udfra hvad jeg har læst, men er et el. andet sted glad for at de feks. ikk har "genbrugt" en Jason Statham, som ellers kunne have været oplagt...
Vincent Hanna: I'm angry. I'm very angry, Ralph. You know, you can bang my wife if she wants you to. You can lounge around here on her sofa, in her ex-husband's dead-tech, post-modernistic bullshit house if you want to. But you do not get to watch my fucking television set!

Skriv ny kommentar: