På siden TV.com er det nu muligt at se den første trailer fra “Family Guy”-spinoff-serien “The Cleveland Show”.
I serien flytter Cleveland efter sin skilsmisse fra Loretta til Stoolbend sammen med sin søn, da han får en ny chance for sand kærlighed med sin gamle, afvisende high school-flamme, Donna, som han engang svor at tage sig af, hvis hun engang skulle få brug for det – hvilket hun pludselig har nu, efter at hendes mand er skredet fra hende og deres fælles børn.
Cleveland og søn står nu over for at skulle passe ind i et nyt samfund og ikke mindst en ny familie med en storflirtende teenagedatter og en fem-årig skørtejagende søn. Naboerne i kvarteret byder bl.a. på et storsvovlende bonderøvspar, en britisk familie, som tilsyneladende stadig befinder sig i den viktorianske tid, samt en bjørnefamilie, der bor længere nede af vejen.
“The Cleveland Show” er skrevet af “Family Guy”-skaberen Seth MacFarlane i samarbejde med Rich Appel (“The Simpsons”) og Mike Henry, som leverer Clevelands stemme og fungerer som producer og forfatter på serien.
#11 nygaardpetersen 16 år siden
#12 Nexiz 16 år siden