Traileren til den danske low-budget film “Det perfekte kup”, der oprindeligt skulle have haft premiere i 2006, er med et par års forsinkelse gået online på filmens officielle hjemmeside.
Filmen produceres af århusianske Stogie Film. Selskabet stod også bag kortfilmen “Kuppet”, der vandt førstepladsen ved Close-Up i 2000, og som i 2002 producerede novellefilmen “Perker”.
Ligesom “Kuppet” og “Perker” instrueres filmen af Dennis Holck Petersen, og hovedrollerne spilles af Frederik Meldal Nørgaard, Henrik Vestergaard Nielsen og Anders Brink Madsen. De flankeres af etablerede navne som Tommy Kenter, Olaf Nielsen, Ole Thestrup og Camilla Bendix.
I “Det perfekte kup” er de tre småforbrydere Steen, Richael og Sonny havnet i spjældet efter endnu et mislykket bankkup. Her får frustrationerne frit spil, og en magtkamp blusser op mellem Sonny og Patric. En magtkamp, der udspiller sig ved, hvem der kan planlægge det perfekte kup. Mellem de to kamphaner sidder Richael, der kommer fra et hjem med klaver og på ingen måde er vaneforbryder. Han formår alligevel at overraske med et simpelt, men alligevel godt gennemtænkt plot for det perfekte kup.
Filmen får begrænset premiere 21. juni i århusianske Øst for Paradis og tager dernæst på tourne landet rundt.
#1 filmz-slackerbitch 16 år siden
#2 Kruse 16 år siden
#3 duuk74 16 år siden