Instruktøren James Wan (“Insidious”) har i et stykke tid arbejdet på sin kommende gyser “The Conjuring” – og nu er den første trailer til filmen så blevet udsendt.
I filmen har Patrick Wilson og Vera Farmiga hovedrollerne som et ægtepar, der sammen undersøger paranormale sager. De bliver hyret til at undersøge en families afsides hus i staten New England, men finder hurtigt ud af, at de har bevæget sig ud et sted, hvor de ikke kan bunde.
De to skuespillere er dog ikke at finde nogen steder i traileren, der i stedet vælger ikke at afsløre særlig meget fra filmen og udelukkende fokuserer på ejeren af huset, der spilles af Lili Taylor.
Udover Taylor, Farmiga og Wilson er også Ron Livingston, Joey King og Mackenzie Foy på rollelisten. Filmen er skrevet af Chad og Carey Hayes, der tidligere har stået bag “House of Wax”-genindspilningen.
“The Conjuring” har dansk premiere 1. august.
#1 KEiZ 11 år siden
#2 zombieman 11 år siden
Det kan godt være der er mange af dem i øjeblikket men der har også været et par stykker der var rigtigt gode bla Wans seneste Insidious
#3 SiniSael 11 år siden
Husker stadig Quarantine traileren hvor de viser slutningen i traileren -.-'
#4 RaGa_MuFFiN 11 år siden
#5 Thomsen 11 år siden
#6 Zombi 11 år siden
Det er sjovt så delte meningerne er om Insidious. Nogle finder den decideret komisk, men jeg fandt den fandme godt gammeldags uhyggelig. Men den ramte så også noget lidt mere personligt for mig.
#7 Lord Beef Jerky 11 år siden
#8 FingerZ 11 år siden
Problemet er for mig at gys tit og ofte kredser om det samme, som gør at det til sidst ikke skræmmer mig .. Der kan være brudstykker i den enkelte film, som jeg finder creepy, men når hele filmen ikke fungerer, som gysere ikke altid gør, så ryger det lidt på halen for mig ..
"Ringu" var for mig vendepunktet .. Den her pige var sgu creepy (kun den originale selvfølgelig), men efter den blev en succes blev der kørt rovdrift på den lille pige med det sorte lange hår .. Og nu er den kategori malket til bristepunktet og står ikke til at redde for mig ..
"The Woman in Black" synes jeg sgu også var creepy visse steder, selv om den egentligt ikke var så anderledes end så mange andre film .. "Mama" fik jeg set og den var okay, men magtede ikke at skræmme mig, som jeg ønsker ..
Der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg elsker gys og horror .. Er blevet anbefalet "Sleep Tight", som jeg må tjekke ud som den næste ..
#9 Killkaj 11 år siden
"Sleep tight" er ikk' så meget gys, faktisk overhovedet ikke :)
Men den er stadig rigtig god, så den kan du sagtens gi dig i kast med !