Traileren til filmen “Street Kings”, der tidligere gik under navnet “The Night Watchman”, er gået online hos Yahoo! Movies.

Tom Ludlow (Keanu Reeves) er en erfaren Los Angeles-strømer, der har fundet trøst i flasken efter sin kones død. Da beviser pludselig peger på, at han er skyldig i mordet på en kollega, tvinges han til at kæmpe imod det politikorps, han netop har været en del af hele sin lange karriere. En konspirationsteori om pengeafpresning, der viser sig at have dybe rødder i LAPD, opstår, og før Tom ved af det, kan han ikke stole på nogen omkring sig.

Udover Reeves er Hugh Laurie, Forest Whitaker, Chris Evans, Terry Crews, Naomie Harris, Jay Mohr og rapperne Common og The Game at finde på rollelisten.

Manuskriptet til “Street Kings” er skrevet af krimi-forfatteren James Ellroy sammen med Kurt Wimmer og Jamie Moss. Filmen instrueres af David Ayer, der bl.a. skrev manuskript til “Training Day” og “Harsh Times”, som også blev hans instruktørdebut.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 the_paki_don 16 år siden

#10

Men den facet han nu spiller på, er interessant nok for folk, der flokkes for at se ham. Don't fix it, if it's... Keanu.

Skriv ny kommentar: