New Line Cinema har udsendt den første trailer til den kommende komedie “Hall Pass”, der har Owen Wilson og Jason Sudeikis i hovedrollerne.
“Hall Pass” omhandler to gifte mænd, Rick (Wilson) og Fred (Sudeikis), der som så mange andre midaldrende mænd smådrømmer om at være sammen med andre kvinder end deres kone. Dette bemærker deres koner, hvorfor de giver de to fyre en friuge, hvor de kan gøre lige, hvad de vil – i troen på at de alligevel aldrig vil kunne score noget.
Udover Wilson og Sudeikis medvirker desuden Stephen Merchant, Larry Joe Campbell og Richard Jenkins samt Jenna Fischer og Christina Applegate som Ricks og Freds koner.
Filmen, der er instrueret af Farrelly-brødrene Peter og Bobby, står til at ramme de amerikanske biografer 25. februar 2011.
Se også: Owen Wilson i ny Woody Allen-film.
#1 Movie Lover 12 år siden
#2 kasperfmn 12 år siden
#3 duuk74 12 år siden
#4 misuma 12 år siden
#5 Kruse 12 år siden
#6 filmzkim 12 år siden
Og jeg kan rent faktisk godt lide Owen Wilson
#7 astor 12 år siden