Overture Films har udsendt traileren til deres kommende science fiction-thriller “Pandorum”, der instrueres af Christian Alvart og har bl.a. Dennis Quaid og Ben Foster på rollelisten. Traileren kan ses her.
Filmen udspiller sig 500 år ude i fremtiden, hvor menneskeheden forsøger at udvandre fra Jorden, efter planeten grundet klimaændringer er blevet erklæret døende.
To besætningsmedlemmer vågner fra deres hypersøvn ombord på et rumskib. Intet af deres udstyr virker, og deres hukommelse er hullet. Hvad var deres mission? Hvor lang tid har de været i dvale? Hvor er de? Hvem er de?
Mens de to mænd kæmper for at stykke situationen sammen, går det op for dem, at de ikke er alene, og at fartøjet beboes af nye indbyggere. Da de rumrejsende løser de skrækkelige hemmeligheder, som rumskibet gemmer på, erfarer de, at menneskehedens frelse afhænger af deres handlinger.
“Pandorum”, der får premiere i USA til september, produceres af Paul W.S. Anderson og Jeremy Bolt, der tidligere har stået bag “Resident Evil”-filmene.
#1 tiany 15 år siden
#2 Eserage 15 år siden
#3 filmkorn.dk 15 år siden
#4 Bony 15 år siden
#5 Jeden 15 år siden
#6 filmkorn.dk 15 år siden
#7 Deadagain 15 år siden
#8 KEiZ 15 år siden
Men det er også lige min stil, var MAX vild med Sunshine (slutningen undtaget)