Det er nu muligt at se den første trailer til komedien “The Break-Up” med Jennifer Aniston og Vince Vaughn i hovedrollerne.
Filmen har fyldt en del spalter i sladderpressen om det angivelige forhold mellem de to hovedrollerindehavere. Aniston og Vaughn spiller Brooke og Gary, der til trods for, at de ikke længere er kærester, er nødt til at fortsætte med at bo sammen. Det kan selvfølgelig ikke gå stille af og parret begynder at bekrige hinanden.
Traileren kan ses hos Moviefone. Filmen har amerikansk premiere i februar 2006.