En trailer til thrilleren “The Next Three Days”, der har bl.a. Russell Crowe, Liam Neeson og Elizabeth Banks i hovedrollerne, er blevet udsendt.

Se traileren her.

Filmen handler om en lærer, John Brennan (Crowe), hvis kone Lara (Banks) bliver arresteret og dømt for et mord, hun siger, hun ikke begik. Efterfølgende kommer John på en desperat plan for at befri hende, da han løber tør for muligheder inden for lovens rammer.

Filmen, der er skrevet og instrueret af Paul Haggis (“Crash”), er en genindspilning af den kun to år gamle franske triller “Alt for hende”. Filmz ‘ anmelder gav den film 5 stjerner og skrev bl.a.: ”… en ren fornøjelse… velkomponeret og effektiv thriller…” Hele anmeldelsen kan læses her.

“The Next Three Days” kan ses i danske biografer 6. januar.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 Mhmaha 14 år siden

Ser ok ud. Den franske udgave var i hvert fald udmærket! Titlen giver dog ingen mening..
Gravatar

#2 HonoDelLoce 14 år siden

Den ser vel i bedste fald ordinær ud - men den skal have chancen pga Crow og Neeson.. Også selvom Banks trækker lidt i den anden retning :)

Nu har jeg ikke set originalen, men jeg har det lidt svært med hele præmisset..

Så - man vælger at ødelægge ens børns fremtid for selv at leve et liv på flugt? Er det kun mig der finder det - underligt?

Ville den rationelle løsning ikke være at kæmpe så meget man kunne inden for loven, og så acceptere et nederlag så ens børn i det mindste kan leve med den ene af sine forældre?
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#3 GUSTEN 14 år siden

Forstår ikke man ser så meget i traileren !
Nu ved vi at han får hende ud og fængslet og flygter.
Det eneste spændende ved filmen er vel bare om de kan komme ud af landet ?!
Gravatar

#4 cronick 14 år siden

Det værste ved denne form for plot er, at der som oftest (jeg har ikke oplevet undtagelser) kun er tale om to forskellige slutninger. Enten når de at slippe ud af landet på deres flugt fra fængslet (hvilket man takket være traileren fuldstændig unødvendigt har givet), hvorefter Mr. Brennan finder ud af, at hans kone rent faktisk havde gjort de forbrydelser, hun var tiltalt for; eller også slipper de ligeledes ud af landet, og alt ender lykkeligt. Det eneste reelle alternativ til disse (som jeg ser det) skulle være, at de ikke slipper ud af landet og de i stedet begge må ryge ind i fængslet og efterlade et barn praktisk talt forældreløs. Men hvilken instruktør vælger lige den løsning?
Gravatar

#5 filmz-Bruce 14 år siden

cronick (4) skrev:
Men hvilken instruktør vælger lige den løsning?


John Hillcoat. Og så spiser de også ungen!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#6 elwood 14 år siden

My money is on The Spinning Top 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#7 buddinge 14 år siden

jesus! endnu en remake tsk tsk tsk
Honestly, have you ever seen anything like this?
Gravatar

#8 BN 14 år siden

Jeg synes da, den ser lovende ud. Det er muligt, det er en ordinær spændingsfilm, men når både Liam Neeson og Russell Crowe er med, er der for mig ingen vej udenom den. :-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#9 filmzkim 14 år siden

Endnu en film om en amerikaner, der bekæmper hele systemet alene...

Men ligesom Taken og Nådesløs Hævn, kan jeg sikkert ikke undgå at blive fornøjet. :)
Gravatar

#10 filmz-Bruce 14 år siden

Skal ihvertfald have set Pour Elle før denne.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: