Universal Pictures er nu klar med traileren til deres kommende overnaturlige thrillerdrama “White Noise”, som bl.a. har Michael Keaton på plakaten.
Filmen handler om arkitekten Jonathan Rivers (Keaton), hvis liv bryder fuldstændig sammen efter hans kones mystiske forsvinden og dødsfald. En dag bliver han dog kontaktet af en mand, som påstår, at han modtager beskeder fra hans afdøde kone gennem såkaldt EVP (Electronic Voice Phenomenon). Jonathan bliver derefter opsat på selv at opnå kontakt og opnår forbindelse med noget overnaturligt.
“White Noise” har desuden Deborah Kara Unger, Chandra West og Ian McNeice på rollelisten og får amerikansk premiere 7. januar.
Klik på overskriften for at se traileren.