Feathers McGraw er tilbage! Netflix har udgivet den første trailer til ‘Wallace & Gromit: Vengeance Most Fowl’ eller på dansk, ‘Walter & Trofast – Hævnen har vinger’ hvor pingvin-super-skurken gør et storslået comeback.

Den nye 70-minutters film markerer den første ‘Walter & Trofast’ spillefilm siden den Oscar-vindende ‘Walter & Trofast: Og det store grøntsagskup’ fra 2005.

Feathers McGraws tilbagevenden har været længe ventet af ‘Walter & Trofast’ fans, da den skumle, flyveløse fugl første gang optrådte i Nick Parks Oscar-vindende kortfilm ‘De gale bukser’ fra 1993.

Stemmeskuespillerne i ‘Hævnen har vinger’ inkluderer Ben Whitehead, der vender tilbage som Walter, den elskelige opfinder. Peter Kay er også tilbage i rollen som Chief Inspector (tidligere PC) Mackintosh. Nye stemmeskuespillere omfatter Lauren Patel (‘Everybody’s Talking About Jamie’) og Reece Shearsmith (‘League of Gentleman’). Diane Morgan (‘Afterlife’), Adjoa Andoh (‘Bridgerton’) og Lenny Henry (‘The Lord of the Rings’) har også cameos i filmen.

I et interview med Variety i juli udtalte instruktør og skaber Nick Park, at han altid havde ønsket at inkludere nisser, der går amok, i et ‘Walter & Trofast’ projekt, men han kunne aldrig finde ud af, hvordan historien skulle fortælles. Indtil nu: “Tre årtier senere føltes det som det rette tidspunkt. Så gik det op for mig: Hvad hvis Feathers var involveret med disse nisser? Vi håber, at denne film vil appellere til fans af ‘Gnome Noir’ overalt, og at folk vil blive glade, når de ser, hvad Feathers har haft gang i siden ‘The Wrong Trousers’.”

‘Hævnen har vinger’ får verdenspremiere på AFI Fest den 27. oktober. Filmen får premiere på Netflix den 3. januar 2025.

 



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: