Instruktøren Adam Gierasch planlægger for tiden at genindspille “Night of the Demons” fra 1988. Han har allerede fundet tre hovedrolleindehavere – Diora Baird, Shannon Elizabeth og Monica Keena.

I filmen fra 1988 holder 10 teenagere fest i en forladt og faldefærdig begravelsesforretning. De tidligere ejere af forretningen blev i sin tid myrdet, og da festdeltagerne vælger at holde en séance for at fremmane de døde, vækker det en dæmon, der bor i kælderen. En efter en besætter og myrder dæmonen de forstyrrende gæster.

De tre piger er alle velbevandret i gysergenren. Baird medvirkede i “Texas Chainsaw Massacre: The Beginning” og i den kommende “Stan Helsing”. Keena huskes fra “Freddy vs. Jason”, mens Shannon Elizabeth kunne ses i “Thirteen Ghosts”, “Cursed” og “Scary Movie”

Optagelserne af den nye “Night of the Demons” begynder i midten af september i New Orleans. Manuskriptet er skrevet af Adam Gierasch og Jace Anderson.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: