DreamWorks og Paramount har i forbindelse med deres ventede komedie “Tropic Thunder” åbnet en hjemmeside til “dokumentar”-filmen “Rain of Madness”, et såkaldt mockumentary-projekt, der skildrer de hændelser, som fandt sted under optagelserne af filmen i filmen.

På hjemmesiden kan man både finde en trailer samt plakaten til den iscenesatte dokumentar, der er lavet af den tyske filmskaber Jan Jürgen, som får mulighed for at følge den berømte filmstjerne Tugg Speedman (Ben Stiller) under optagelserne til “Tropic Thunder”.

Traileren kan gennem hjemmesiden ses med iTunes, men det er også muligt at se den direkte hos filmsiden WorstPreviews.com.

Den R-ratede komedie, der får dansk premiere 19. september, følger en gruppe skuespillere, som optager den stort opsatte krigsfilm “Tropic Thunder” på en fjern ø, hvorefter de af uheldige årsager bliver tvunget til at blive de soldater, de skildrer i filmen.

Jack Black spiller den overvægtige komiker Jeff “Fats” Portnoy, mens Downey Jr. spiller Kirk Lazarus, sin generations største skuespiller og fire gange Oscarvinder. Rollelisten til filmen består desuden af navne som Nick Nolte, Bill Hader, Matthew McConaughey og Steve Coogan.

Stiller, der spiller hovedrollen som actionhelten Tugg Speedman, står også for instruktionen på filmen. Stiller har tidligere instrueret “Zoolander” og “Hybridmanden”.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 filmz-BrotherJack 16 år siden

For vildt at lave en parodi på "Heart Of Darkness"! Det kan blive rigtig godt det her. "Zoolander", som Stiller også selv instruerede, var jo en komedie af format i fht. det han har præsteret som skuespiller siden.
Gravatar

#2 Tylerdurden 16 år siden

Hold da kæft hvor ser den fed ud!
Glæder mindst lige så meget til at se "Rain of Madness" som "Tropic Thunder"
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#3 database 16 år siden

Den skal sgu ses !! Er ikke så meget til Ben Stiller, men Jack Black og Downey Jr. er meget fede og næsten altid seværdige :D

Droppet af Sarah Marshall: 5/6
Gravatar

#4 filmz-DocDoom 16 år siden

"såkaldt mockumentary-projekt, der skildrer de hændelser, som fandt sted under optagelserne af filmen i filmen"

Ifølge denne formulering skulle der være hele 3 film: En film, en film i filmen, og en film om filmen i filmen.

EDIT: Jeg tror jeg har misforstået det - hvis der med "mockumentary-projektet" tænkes på hjemmesiden og ikke på en film, så er den go' nok :-)
That's no moon. It's a space station.
Gravatar

#5 Outbound Sith 16 år siden

Jeg tvivler dog stærkt på, at "Rain of Madness" er mere end bare en trailer. Tror ikke, der er nogen hel film...
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder

Skriv ny kommentar: