Efter DR og TV 2 kastede sig ud i 2. sæson af deres store tv-krig, er det første offer nu blevet fundet: biograferne. Det skriver Ekstra Bladet.
I år vendte “X-Factor” tilbage, og TV 2 valgte at støve deres gamle seerhit “Den store klassefest” af til kampen om seerne fredag aften. Det kan mærkes i de danske biografer, hvor filmene, der kører fredag aften i tidsrummet 20-21, ikke længere er så velbesøgte som normalt.
Helle Schmidt, der er film- og bookingdirektør i Nordisk Film Biografer, udtaler ”Sammenlignet med samme tid sidste år ligger vi 18 procent under.”
Den verserende krig får derfor direkte indflydelse på programlægningen i de forskellige biografer: ”Vi flytter simpelthen nogle film fra fredag til lørdag. Og så håber vi, at de biografgængere, vi ikke har fredag, kommer lørdag i stedet. Og vi kan allerede nu se, at det peger i den retning,” fortæller Helle Schmidt.
#21 lagoni 15 år siden
#22 enfilmnørd 15 år siden
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.