Så er der igen et nyt kig på forsommerens “Warcraft”-filmatisering. I denne nye tv-trailer står det klart, at de, der tidligere har været fjender, må stå sammen for at bekæmpe en endnu større trussel.
Se også: Duncan Jones: “Warcraft” er ikke kun for hardcore fans
“Warcraft” kommer til at handle om det fredelige Azeroth, der trues af en krigerisk invasion. Orkerne flygter fra deres eget nedbrudte hjem, hvorfor de nu vil kolonisere et nyt sted. En portal åbner, der forener de to verdener. To sider mødes med hver deres helt i front – Anduin Lothar fra Alliancen og Durotan hos orkerne.
Hos Alliance er Travis Fimmel i hovedrollen som Anduin Lothar, imens Dominic Cooper spiller Kong Llane Wrynn, Ben Foster er den mystiske Medivh, Ben Schnetzer spiller den unge Khadgar, Ruth Negga er Lady Taria og Paula Patton spiller Garona, der er spilttet imellem Alliance og The Horde.
Horde-delen af castet føres i krig af Toby Kebbell som orkhøvdingen Durotan, mens Robert Kazinsky er Durotans højre hånd, Orgrim. I rollen som Blackhand finder vi Clancy Brown, mens Daniel Wu spiller Gul’Dan.
“Warcraft” får dansk biografpremiere 26. maj 2016.
#21 knekker 8 år siden
De fleste folk hadede ogsaa den grafiske stil da WoW kom ud, men efter lidt tilvaending, saa blev det generelt accepteret, og spillet blev en kaempe success.
Mon ikke efter 5-10 minutter inde i filmen, saa stopper man med at ligge maerke til det?
#22 Mardin 8 år siden
Huh? I Warcraft 1 kan du både spille Orker og Mennesker, og Lore til spillet fortæller også om begge sider i den tid.