Tidligere på året kom det frem, at cheferne hos Universal Pictures frygtede, at filmatiseringen af computerspillet “Warcraft” ville blive alt for nørdet til et bredt publikum. Nu beroliger instruktør Duncan Jones.
Se også: Her er den første trailer: “Warcraft” vækkes til live på film
For det har været helt afgørende for Duncan Jones, at “Warcraft” kan ses af folk uden forkendskab til universet og spillene:
”Jeg har selv spillet ‘Warcraft’, men jeg betragter mig selv først og fremmest som filmskaber. Jeg tror, en af årsagerne til, at den her film har taget så lang tid om at blive til virkelighed, er, at der har været en del bekymringer om, hvad den her film skulle være, og at det var nødvendigt, at man skal kunne se den uden at kende noget til ‘Warcraft’,” siger Jones til EW.
Men det har været vanskeligt at finde balancen for instruktør Jones. Både de hardcore fans og dem uden forkendskab skal kunne nyde filmen:
”Det er en tricky gang at gå. På den ene side at sikre sig at fans føler, at det virkelig er deres verden, og på den anden side at introducere den til folk, der intet ved om den. Derfor tog det så lang tid. Peter Jackson var ude for det samme med ‘Ringenes herre: Eventyret om ringen’.”
“Warcraft” får dansk biografpremiere 26. maj 2016.
#1 Doctor Doom 9 år siden
Surprise udtalelse. Det ville nok undre, hvis han sagde at den kun bør ses af pianospillende, etbenede lesbiske negerdværge født den 18. december kl. 22.49. En omsætningskrone fra en alm. popcorn-spiser skæpper ligeså godt i kassen som fra en World of Warcraft-fan.
#2 Mr. Anderson 9 år siden
#3 Business Monkey 9 år siden
I det her tilfælde er det ikke så meget mediet, der er stillet spørgsmålstegn ved, men derimod historien, og hvordan den skulle fortælles.
Ja, historien om Lothar, Doomhammer og Co. er blevet fortalt gentagne gange via computerspilsmediet siden 'Warcraft: Orcs & Humans', men her er spørgsmålet, hvordan man kan fortælle en historie, der er blevet fortalt utroligt mange gange (igennem mere end blot computerspilsmediet) uden at de indforståetheder, nuancer og referencer, som unægteligt er opstået for hver gang den er blevet genfortalt (og som fans nyder godt af at opleve) kommer i vejen for et nyt oplevende publikum, når historien skal fortælles som "fra ny af" i den her udgave.