Efter et rekordår for den populære film- og spil-udlejningstjeneste LOVEFiLM kan selskabet nu fejre, at de har opnået to mio. brugere på verdensplan.
Med mere end 70.000 titler at vælge imellem sikrer LOVEFiLM sig i slutningen af 2011 sin største fremgang siden 2009. Til dette udtaler direktør Simon Calver i en pressemeddelelse, at medlemmerne snart vil kunne se frem til endnu mere indhold.
”Medlemmerne fortæller os, at de elsker LOVEFiLM på grund af den værdi, de valgmuligheder og den innovation vi tilbyder i forbindelse med vores medlemskaber, og som afspejler sig i medlemmernes mulighed for at leje film og TV-underholdning,” udtaler Calver.
LOVEFiLM blev oprettet i 2002 i Storbritannien og har siden da spredt sig til Tyskland og Skandinavien, hvor det Amazon-ejede selskab er den førende online film-udlejningstjeneste.
#11 moulder666 12 år siden
Jeg tvivler stærkt på, at det er 2 mio. aktive brugere...
Men ok koncept for en del mennesker.