Helena Bonham Carter har stoppet sine optagelser på den nye “Terminator”-film, “Terminator Salvation: The Future Begins”, og er fløjet hjem til Storbritannien, efter fire af hendes familiemedlemmer er omkommet i en frygtelig bilulykke under en safariferie i Sydafrika.
Skuespillerindens kusine, Fiona Bonham Carter, 51, slap med en brækket skulder, men Fionas søn Marcus Egerton-Warburton, 14, hendes mor Brenda, 74, og stedfar Francis Kirkwood, 75, døde alle i ulykken. Fionas svigerinde omkom ligeledes.
Bonham Carter har nu fået lov til at holde pause på ubestemt tid fra optagelserne til filmen, der optages i Albuquerque i New Mexico for at flyve hjem og trøste den fortvivlede familie.
Det er endnu ikke klart, om forsinkelserne vil påvirke den planlagte premiere på filmen, der ellers er sat til at ramme biograferne i juni måned til næste år.
#21 rubberdub 16 år siden