Det er sjældent, at instruktører nedsabler deres egne film før, at de når at have biografpremiere – især da de som regel er kontraktmæssigt forpligtet til ikke at udtrykke negativitet om det færdige produkt – men filmskaberen Mathieu Kassovitz lægger ikke fingre imellem, når han skal kommentere på sin seneste film, scifi-eventyret “Babylon A.D.”, der rammer danske biografer 3. oktober.

”Jeg havde ikke mulighed for at lave bare én scene sådan, som den var skrevet, eller på den måde som jeg ønskede det. Manuskriptet blev ikke respekteret. Dårlige producere, dårlige samarbejdspartnere, det var en frygtelig oplevelse,” udtaler Kassovitz i et interview med AMCTV.

Han lægger skylden på 20th Century Fox, som tilsyneladende gjorde hele filmprocessen problematisk. Filmselskabet besluttede efterfølgende at trimme filmen ned til 93 minutter og dermed lade en stor del af den allerede optagede film havne på gulvet i klipperummet.

Ifølge Kassovitz vil “Babylon A.D.”, som bygger på Maurice Georges Dantecs roman “Babylon Babies”, ikke få bogens budskab igennem. ”Det er nu bare vold og dumhed,” indrømmer han. ”Det var meningen, at filmen skulle lære os, at vore børns uddannelse vil betyde vores planets fremtid. Alle actionscenerne havde et formål. I stedet er dele af filmen som et dårligt afsnit af ’24 timer’.”

Kassovitz erkender nu, at han fortryder, at han skrev kontrakt hos Fox. ”Jeg skulle have valgt et selskab, der har ryggrad,” udtaler han. ”Fox forsøgte blot at servere en PG-13-film. Jeg er klar til at bekrige dem, men jeg kan ikke, fordi de er bare pisseligeglade.”

Til slut kan instruktøren forudsige, at “Babylon A.D.” formentlig vil få en indbringende premiereweekend, men derpå langsomt vil blive taget af plakaten, når fans ser, hvor dårlig filmen er.

”Jeg kan ikke forestille mig, at folk, som her til sommer oplevede alle disse fantastiske blockbuster-film som ‘The Dark Knight’ og ‘Iron Man’ vil kunne lide det her,” forklarer Kassovitz.



Vis kommentarer (27)
Gravatar

#1 FixX 16 år siden

Ikke ligefrem udtalelser der får forventningerne i vejret for denne film.
Gravatar

#2 Kruspe 16 år siden

OKAY! Det er sgu egentlig ret sjovt... Og sejt gjort! Så kan Fox lære det... Den ser nu osse ringe ud...
You see, in this world there's two kinds of people, my friend: Those with loaded guns and those who dig. You dig.
Gravatar

#3 sizanx 16 år siden

Nu bliver den så slynget ned, men når man ikke forventer meget, så kan den dog stadigvæk overraske en, måske...
Gravatar

#4 Spanner 16 år siden

Haha way to go, Kassovitz
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#5 filmz-Bruce 16 år siden

Hvad fanden, det er jo Fox, som også kneppede Fincher i røven med Alien 3 og derefter kneppede hele Alien franchisen bevæbnet med en fanboy instruktør, så hvad forventer manden? Men godt gået. Herligt at se en instruktør tage bladet for munden inden premieren. Nu vil der uden tvivl komme ekstra meget spot på en DC udgave af filmen, hvis man giver Kassovitz lov altså.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#6 Slettet Bruger [1208716555] 16 år siden

Det er sgu fedt, når en instruktør har så meget respekt overfor sit kildemateriale og for biografgængere og filmfans generelt, det kunne mange instruktører lære meget af, selvom det næppe er troværdigt, hver gang en instruktør vil give filmstudiet skylden for det endelige resultat.
Hans åbenmundet er prisværdig, især når man tænker på, at den sikkert vil ramme ham økonomisk, når nogle folk tager kommentarerne til sig og styrer udenom filmen. Jeg vil i hvert fald gå udenom denne film efter at have læst disse kommentarer, medmindre filmen mod al forventing får en rigtig god modtagelse...
Gravatar

#7 mr gaijin 16 år siden

Wow. Man må give manden credit for at have nosser. Selv om han jo i samme omgang vasker hænder fra skidtet.

I det hele taget ville det være rart, hvis instruktører havde ret til at stoppe en filmudgivelse, hvis de er utilfredse med det færdige resultat. En kunstmaler kan rive sit lærred itu eller gemme det væk i en dyb kælder. Men filminstruktører er nødt til at vise alt deres skidt og som regel endda rose det i promoveringen.

Den gode gamle diskussion om kreative ambitioner og kold business. Men som Kassovitz peger på med "Dark Knight" og "Iron Man", så udelukker det ene ikke det andet. Det kræver blot flid og slid både af producers og instruktører, hvis en film både skal tjene penge og gå i filmhistoriebøgerne.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#8 PredatorX 16 år siden

Det er meget fint alt sammen, men jeg kan nu også godt forstå hvis han intet havde sagt. Det er jo trods alt hans karriere det drejer som om, og de udtalelser kommer alligevel kun ud til måske 1% af de personer der har tænkt sig at se filmen. Selv ikke engang kontroversen mellem Peter Jackson og New Line er noget der har figureret særlig højt i mediernes interesse, og jeg tvivler på at der er særlig mange der egentlig ved af det. Kun lige en lille gruppe film fans. Så det eneste han gør at skyde sig selv gevaldigt i foden. Formentlig. Jeg håber da for ham, og for os andre, at Fox tager sig sammen, men det tvivler jeg ærlig talt meget på. Det ville bestemt være rart hvis de fleste film besad de samme kvaliteter som The Dark Knight, Iron Man derimod må de gerne skylde ud i toilettet.

#7

Det ville helt sikkert være fedt, hvis en instruktør havde fuld kontrol over sin egen film, men man må jo også erkende at de mennesker der rent faktisk lægger penge ud, har noget at sige. Det er i sidste ende deres tab, hvis en instruktør fucker op. De burde så måske gøre mere ud af at finde en instruktør, de kunne stole 100% på, men nu kan Steven Spielberg jo ikke lave alle film:-D
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#9 gi-jones 16 år siden

bruce: Det lyder jo desværre ikke som om det kun er i klipningen de har lavet om. Spørgsmålet er om en DC kan redde noget, hvis det de har optaget er for dårligt.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#10 Slettet Bruger [507317349] 16 år siden

Surt show.
Måske kan vi så bare håbe på at der vil komme et director's cut ud som Mathieu Kassovitz får mere kontrol over end biografudgaven.
Det er virkelig surt når et filmselskab går ind og laver alting om til dumme typiske Hollywood-film som blot indeholder action uden at fremvise en god historie på en god måde.

Hvor er dette dog helt forfærdeligt.
PLEASE DELETE THIS ACCOUNT!

Skriv ny kommentar: