Rollelisten til Lars von Triers næste filmprojekt vokser fortsat, idet en ny international stjerne har sluttet sig til “Nymphomaniac” i form af “Kill Bill”-stjernen Uma Thurman.

Se også: Ingen ægte sex til Shia Labeouf i Lars von Triers “The Nymphomaniac”.

“Nymphomaniac” betegnes som en vild og poetisk historie om en kvindes erotiske rejse fra fødslen til 50-års alderen, fortalt af nymfomanen Joe (Charlotte Gainsbourg). En kold vinteraften finder den ældre charmerende Seligman (Stellan Skarsgård) nymfomanen tævet til ukendelighed i en gyde. Han tager hende med hjem for at pleje hende, mens han spørger ind til hendes liv. Han lytter intenst, imens Joe igennem de næste otte kapitler fortæller sin overdådige og saftige livshistorie med mange facetter.

Det er endnu uvist, hvilken rolle Thurman skal spille, men hun virker skræddersyet til filmen, idet hun har erfaring både inden for ekstrem vold med “Kill Bill”-filmene og erotik med “Henry & June”, der var USA’s første NC-17-film.

Foruden Thurman, Gainsbourg og Skarsgård medvirker også Stacy Martin (Joe som yngre), Shia Labeouf, Jamie Bell, Connie Nielsen, Nicolas Bro, Christian Slater og Jesper Christensen.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#11 MMB 12 år siden

X&O (8) skrev:
Kender du Tarantino?


Hvad er din pointe?
Gravatar

#12 Slettet Bruger [3501742284] 12 år siden

Collateral (10) skrev:
Lige bortset fra 'Kill Bill'-filmene, 'Death Proof' og 'Inglourious Basterds' altså.


Nej. :)
Gravatar

#13 Collateral 12 år siden

utyske (12) skrev:
Nej. :)


Jeg anerkender din mening og tillader mig, med al respekt, at erklære mig uenig :)
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#14 Riqon 12 år siden

X&O (8) skrev:
Kender du Tarantino?


Mener du personligt? Eller...
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#15 JokerzReality 12 år siden

Collateral (10) skrev:
Lige bortset fra 'Kill Bill'-filmene, 'Death Proof' og 'Inglourious Basterds' altså.


Death Proof var forfærdelig!
Gravatar

#16 Morten1 12 år siden

X&O (8) skrev:
Derudover er Trier en af de få instruktører, der virkelig laver spændende kvindelige roller.


Hvis du læser hvad han skriver, hjælper det lidt. ;)

"Derudover er Trier en af de få instruktører, der virkelig laver spændende kvindelige roller."
Gravatar

#17 Kruse 12 år siden

#15: "Death Proof" var bedre end "Inglourious Basterds"!
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#18 Tarantrier 12 år siden

Kruse (17) skrev:
#15: "Death Proof" var bedre end "Inglourious Basterds"!


Helt enig! Synes han har holdt sit niveau (nej, intet slår Pulp Fiction), lige på nær den svage Inglourious Basterds.
Remember, always be yourself. Unless you can be Batman. The be Batman.
Gravatar

#19 HonoDelLoce 12 år siden

Jeg tror jeg har sådan en indbygget frygt for at se Tarantino-film. Jeg absolut ELSKER Reservoir Dogs og Pulp Fiction - hvor sidstnævnte er en af mine all-time-favourites - og jeg vil endda give Jackie Brown en over-middel-karakter (noget i retningen af 7/10).

Men siden Jackie Brown har jeg faktisk ikke set en eneste af Tarantinos film - hverken Kill Bill, Inglorious Basterds eller Death Proof. Jeg har alle filmene stående, men har aldrig fået dem set, og jeg er kommet til den konklusion, at det må være min underbevidsthed, der er bange for at blive for skuffet.

Django Unchained ligner dog en film, jeg helt sikkert skal se! Det samme gjorde de tre (eller.... fire, egentlig) bare også..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#20 skittlez 12 år siden

Tarantino først:
Ikke for at lyde som en ukritisk fanboy, men jeg elsker alle hans film. De er ikke altid det største kunst, og han har ikke lavet en homogen, sammenhængende film siden Jackie Brown, men de er alle vanvittigt underholdende, og som filmfan sætter jeg virkelig pris på hans brede referenceramme. Han er en nørd, en drengerøv og laver film som ikke ville eksistere, hvis det ikke havde været for andre tidligere, og bedre film. Alligevel er han en auteur, der, for mig, altid leverer hvad man forventer. Hans dialog er uovertruffen, og alle hans værker er dejligt humoristiske, uanset om det er underspillet eller overdrevet. Pulp Fiction er toppen af kransekagen, men de to Kill Bill film indeholder så mange fantastiske sekvenser, at jeg altid kan se dem.

Trier er en kunstner på godt og ondt. Hans film er provokerende, stiliserede og han tør blive ved med at udfordre sig selv, og sit publikum. Han har lavet nogle af de stærkeste film, jeg har set, og har fuldt fortjent et ry som kompromisløs, international filmskaber på linje med Haneke, Almodóvar, Iñárritu, Polanski og hvad de nu ellers hedder. Jeg kan udmærket godt forstå, at alverdens stjerner står i kø for at medvirke i hans produktioner, ligesom at jeg sagtens kan forstå, hvis de får nok efter én film. Sure, det ser da godt ud på CV'et, at medvirke i Trier-film, der gang på gang er med til prestigefyldte festivaler og bliver anmelderrost, men jeg vil, i de flestes tilfælde, tro, at de gør det for at blive udfordret på end anden måde, end de er vant til fra Hollywoods side. Selvfølgelig skiller han vandene, både som person og som artist, men det skulle en stor kunstner også gerne.

Tarantinos film er nogle af dem, jeg glæder mig mest til at se i biografen, og Triers film, er dem jeg glæder mig mest til at opleve. Begge d'herres personlige instruktør-stil hæver sig over værkerne, og hvis man ikke er til deres stil, bliver man det nok heller ikke. Mesterværk er et stort ord, men Trier har, i min optik, leveret en god håndfuld af slagsen. Han er en af de få kunstnere, der virkelig gør mig stolt af at være dansker. Ham og Laudrup, måske. ;-)

Just my 2 cents...
http://www.facebook.com/DampMusik

Skriv ny kommentar: