Hun er kendt fra “Pulp Fiction” og “Kill Bill”-filmene. Næste opgave for Uma Thurman bliver Lars von Triers “The House That Jack Built”.
Se også: Lars von Trier: Seriemorderfilm er hyldest til rottekongen Donald Trump
Det bliver anden gang, at Thurman arbejder sammen med Trier. Første gang var i “Nymphomaniac”, hvor Thurman stjal scenen som Mrs. H.
Siobhan Fallon Hogan er en anden Trier-genganger, der skal medvirke i fortællingen om seriemorderen Jack, der spilles af Matt Dillon. Hun har tidligere medvirket i “Dancer in the Dark” og “Dogville”.
Indspilningerne begynder i Sverige i marts sammen med det øvrige cast, der består af Riley Keough, Sofie Gråbøl og Bruno Ganz.
“The House That Jack Built” får premiere i 2018.