Rollelisten til Lars von Triers næste filmprojekt vokser fortsat, idet en ny international stjerne har sluttet sig til “Nymphomaniac” i form af “Kill Bill”-stjernen Uma Thurman.
Se også: Ingen ægte sex til Shia Labeouf i Lars von Triers “The Nymphomaniac”.
“Nymphomaniac” betegnes som en vild og poetisk historie om en kvindes erotiske rejse fra fødslen til 50-års alderen, fortalt af nymfomanen Joe (Charlotte Gainsbourg). En kold vinteraften finder den ældre charmerende Seligman (Stellan Skarsgård) nymfomanen tævet til ukendelighed i en gyde. Han tager hende med hjem for at pleje hende, mens han spørger ind til hendes liv. Han lytter intenst, imens Joe igennem de næste otte kapitler fortæller sin overdådige og saftige livshistorie med mange facetter.
Det er endnu uvist, hvilken rolle Thurman skal spille, men hun virker skræddersyet til filmen, idet hun har erfaring både inden for ekstrem vold med “Kill Bill”-filmene og erotik med “Henry & June”, der var USA’s første NC-17-film.
Foruden Thurman, Gainsbourg og Skarsgård medvirker også Stacy Martin (Joe som yngre), Shia Labeouf, Jamie Bell, Connie Nielsen, Nicolas Bro, Christian Slater og Jesper Christensen.
#21 Twister 12 år siden
for mange skuespillere tror jeg at det vægter en god del ja. Men både du og jeg kan jo i sidste ende kun gætte.