“The Room” er muligvis verdens dårligste film. Men spørgsmålet har altid været, om instruktør Tommy Wiseau selv er klar over, at folk elsker den, fordi den er dårlig – ikke god. Det rejses der nu igen-igen tvivl om.

Se også: Kultinstruktør Tommy Wiseau giver kultinterview

Det er The Guardian, der skriver, at manden bag kultfilmen fra 2003 – Tommy Wiseau – nu truer Sydney Underground film festival til at aflyse en planlagt visning af dokumentarfilmen bag om “The Room” med titlen “Room Full of Spoons”.

Dokumentarfilmen er et lille Kickstarter-projekt, der altså har gjort Wiseau godt sur. Således krævede den specielle instruktør, at 60 procent af “Room Full of Spoons” skulle gøres mere positiv, hvilket dokumentar-instruktøren Rick Harper ikke har ønsket at imødekomme, skriver han til sine støtter på Kickstarter.

Derfor har Sydney Underground film festival set sig nødtvunget til at aflyse visningen af “Room Full of Spoons”, da de ikke tør at løbe risikoen for at ende i retten imod ham, som festival-direktør Stephen Popescu selv kalder for en af verdens dårligste filmskabere.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Fc-Sonny 8 år siden

Der er sgu intet der slår Uwe Boll.
Gravatar

#2 Geekalot 8 år siden

#1 nej jeg tænkte også han måtte eje den titel. Men kan vel også blive så ringe man ikke har hørt om manden ?

Skriv ny kommentar: