Viggo Mortensen var i forhandlinger om at medvirke i Quentin Tarantinos kommende westernfilm ”The Hateful Eight”, men måtte takke nej til jobbet på grund af andre forpligtigelser. Det fortæller skuespilleren i et nyt interview med hjemmesiden Grantland.
Se også: Tre nye skuespillere tilføjet Tarantinos “The Hateful Eight”.
”Jeg mødtes med Tarantino, og han ville i gang med at optage filmen i slutningen af 2014, og jeg kunne simpelthen ikke nå det i forhold til mine andre projekter. Det er den eneste grund til, at jeg takkede nej til rollen,” siger han og fortsætter:
”Det ville have været skide sjovt at arbejde med Tarantino, jeg synes han er utrolig intelligent og sjov.”
“The Hateful Eight” er ikke den første gang, Viggo Mortensen har været tæt på at medvirke i en Tarantino-film.
I interviewet afslører Viggo Mortensen, at han gik til audition på instruktørens debutfilm ”Reservoir Dogs”.
”Jeg læste op sammen med Harvey Keitel,” fortæller skuespilleren, der dog ikke kan huske, hvilken rolle, han aflagde prøve på.
Viggo Mortensen har senest medvirket i dramaet “Jajua”
#1 Jack Slater 9 år siden
#2 X&O 9 år siden