Viggo Mortensen er i forhandlinger om at medvirke i projektet “The Road”, en filmatisering af Cormac McCarthys populære roman, der skal instrueres af John Hillcoat, der sidste år stod bag den australske western “The Proposition”.

Historien følger en mand og hans lille søn, der er på rejse gennem en desperat, post-apokalyptisk verden. Manuskriptet til filmen er begået af Joe Penhall (“Enduring Love”).

Det vil dog kræve en del skemaomlægninger for at få Mortensen med i filmen, eftersom skuespilleren, som senest har spillet med i David Cronenbergs “Eastern Promises”, også har en hovedrolle i Ed Harris’ “Appaloosa”, der skal optages i New Mexico.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 filmz-gofferoffer 17 år siden

Wow, det havde jeg ikke regnet med. Elsker The Road, det er en af de bedste romaner, jeg nogensinde har læst. Den vandt desuden Pulitzerprisen. Men det ville være fedt at se Viggo i hovedrollen og/eller en mindre rolle. Desuden er det fedt, at Hillcoat er instruktør, kan godt forestille mig ham lave et fedt setting og en fantastisk, atmosfærisk filmatisering.
Men at some time are masters of their fates: The fault, dear Brutus, is not in our stars, but in ourselves, that we are the underlings.
Gravatar

#2 filmz-Bruce 17 år siden

Forkerte sted!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: