Netflix-filmen “Girl” møder kritik fra trans-miljøet – bare ikke fra transpersonen bag den virkelige historie.
“Girl” vandt stort ved årets Cannes-festival. Camera d’Or for bedste debut, en skuespillerpris til hovedrollen samt en Queer Palm for bedste LGBT-film. Nu rammer trans-kritikken.
Filmen om ballerina-pigen Lara, der er født i en drengs krop, har nemlig ikke en transperson i hovedrollen som Lara, men spilles i stedet af den cis-kønnede Victor Polster.
Samtidig er debut-instruktør Lukas Dhont heller ikke trans. Det har fået trans-kritikeren Oliver Whitney til at kalde “Girl” for en trussel for trans-miljøet, skriver Indiewire.
Den vurdering er Nora Monsecour uenig i. Monsecour er den virkelig transperson bag Lara, og hun er fornærmet over trans-kritikken:
”Jeg blev fornærmet, fordi folk tror, at Lukas lavede filmen ud fra sit cis-perspektiv. Min historie er ikke en fantasi fra en cis-instruktør. Laras historie er min historie,” siger Nora Monsecour.
Tidligere i år forbød LGBT-festivalen Mix Copenhagen transfilm uden transpersoner, ligesom en LGTB-shitstorm fik Scarlett Johansson til at droppe en rolle som trans.
Det har fået stjerner fra Hollywood og danske skuespillere til at forsvare retten til at spille roller, der rækker ud over egne erfaringer – læs om det her.
“Girl” får Netflix-premiere d. 18. januar.
#1 Johnny42 6 år siden
Matt Damon har nok heller aldrig været strandet på Mars og alle de utallige skuespillere, der har spillet superhelte har nok ikke været det i deres virkelige liv.
Det er nok kun et mindretal i LGBT samfundet(dog et højtråbende mindretal) der mener at dem der medvirker i film om LGBT personer, skal have den samme seksuelle orientering som dem de portrætterer.
Men de risikerer dog at ødelægge meget, da skuespillerne måske beslutter sig for at de ikke gider stå mål for de angreb, der bliver rettet mod dem, og i hvert fald tænker sig om en ekstra gang, før de siger ja til rollerne. Og hvis en film ikke kan tiltrække det rigtige cast og instruktør, så er det ikke sikkert at filmene bliver lavet.
#2 Justin 6 år siden
Man kan jo håbe på af de indser af det er bedre af historien bliver fortalt af en god skuespiller, end af den slet ikke bliver fortalt, men desvære tvilver jeg på af de højtråbende fra trans-miljøe tænker så langt
#3 Gridlock 6 år siden
Mange af den slags personer skriger op om repræsentation.. og når de så endelig for den repræsentation... ja så smutter de videre til næste projekt.
Ikke noget med og blive og støtte op om det og sørge for det bliver en økonomisk succes, næ det lader de andre om.
Det seneste vi så var ved Doctor Who.
Åh det haltede ikke med den ene artikel efter den anden om hvor vigtigt det var at for første gang nogensinde ville vi få en kvindelig doktor og at det VIRKELIG var på tide.
Hvad så vi første gennem den her season mistede Doctor Who over halvdelen af sine seer, på Rotten Tomatoes ligger season 11 som den laveste af alle seasoner.
#4 Mejse 6 år siden
#5 nwinther 5 år siden
Det er i udgangspunktet en latterlig diskussion, om transer og ikke-transer må det ene eller det andet, men det bliver dobbelt-latterligt.
For så skal hele cast og crew være trans'er, for at det kan være tilladeligt at lave en film om transer, for hvad ved lysmanden om, hvad det vil sige at være trans-lysmand, hvis han ikke er trans?
Og hvad med cateringen? Har de mon nogen indsigt i, hvad det vil sige, som transperson, at levere mad, til transer og ikke-transer, på et film-set, hvis de ikke selv er trans'er?
Og hvad ved en trans-person i øvrigt om at skrive cis-roller? Eller instruere dem?
Hvis der er nogen, der gør skade på trans-"samfundet" eller hvad det hedder, så er det højtråbende trans'er. Som om transer ikke var udsatte nok i forvejen...