Warner Bros., der med stor succes fik omdannet Frank Millers tegneserie “300” til det store lærred, skal også stå for filmudgaven af den populære tegneserieskabers scifi-eventyr om en japansk samuari, “Ronin”.
Sylvain White (“Stomp the Yard”) er blevet tilknyttet som instruktør på projektet, der skal produceres af Gianni Nunnari og Nick Wechsler.
“Ronin”, som blev publiceret af DC Comics, udkom i 1980’erne og omhandler en samurai fra det 13. århundrede, som genfødes i et dystopisk og hi-tech New York i det 21. århundrede, hvor han atter engang må konfrontere dæmonen Agat.
Filmen vil blive lavet i stil med de foregående Miller-filmatiseringer, “300” og “Sin City”, hvor størstedelen af filmen vil blive optaget på blue-screen. Budgettet forventes ligeledes at kunne sammenlignes med “300”, der blev lavet for $65 mio, og indtil videre har omsat for over $431 mio. på verdensplan.
#1 Hive 17 år siden
#2 filmz-Kragmose 17 år siden
#3 Kalle Ferm 17 år siden
#4 Yoda 17 år siden
#5 filmz-stekok 17 år siden
Der mangler jo visioner. Det kan man ikke just sige der gjorde med 300. Snyder kom selv og ville lave filmen, han brændte for den. Det var en stor grund til den var var så vellykket.
Her vil filmselskabet lave en film med hvilke andre motiver end at tjene penge? De bruger jo det som de selv ville kalde "succes opskriften". Så skal de bare lige finde en instruktør, og det blev Sylvain White. Det er garanteret en af hans venner eller familie der har skaffet ham "jobbet". Fordi, for Sylvain White er det at instruere kun et job.
Nå, vi ses om 2 år når filmen er færdig og der er spildt 70,- på en biograf billet.
#6 McPeter 17 år siden
Tja, man havde vel set det komme - synes bare det er synd de ikke umiddelbart tager det mere seriøst mht. instruktør... Helt ærligt - de praler med at det er "ham der har lavet Stomp the Yard" - congratulations, du skulle jo have en præmie - den har fået 2,2/10 på IMDB. Har ikke selv set den, men det siger rigeligt for mig. :-) Hvis snittet for 4200 mennesker er 2,2 så må der alligevel være en del der har givet bundkarakter, da man jo næsten må antage at der også er nogen der godt kan lide den og derfor har givet højere. :-)
Men hvad... nu må vi jo se hvad det bliver til... kommer jo højst sandsynligt også til at se den på et tidspunkt. :-)
#7 lagoni 17 år siden
#8 icetea 17 år siden
#9 filmz-daneimp 17 år siden
Trailermusik forum: www.trailertracks.net
#10 duuk74 17 år siden
Det er vist subjektivt :) Kommer i hvert tilfælde an på hvordan man definerer "vellykket"