I den forgangne weekend lykkedes det “Ghost Rider” at forblive i sadlen og køre først over målstregen, da omsætningstallene for weekendens biografsalg blev opgjort.
“Ghost Rider” omsatte for $20,1 mio., hvilket svarer til et tab i omsætning på hele 56 procent. Det afholdte dog ikke filmen fra at lægge sig nr. 1.
Den nye Jim Carrey film, “The Number 23”, indhentede $14,6 mio. fra 2759 biografer – et antal distributøren New Line Cinema havde sikret da tværsummen af det netop er 23.
Andre premierer tæller “Reno 911!: Miami”, der omsatte for $10,3 mio., mens “The Astronaut Farmer” havde “liftoff” med $4,5 mio.
“Bridge to Terabithia”, “Music and Lyrics” samt “Breach” faldt alle med ca. 40 procent, mens “Daddy’s Little Girls” røg hele 57 procent ned.
Oscar-vinderen “De andres liv” fik også et løft i weekenden med en omsætningsstigning på over 25 procent, hvilket kan forventes at stige endnu engang i næste weekend, efter den nu officielt har vundet Oscaren.
I næste weekend er der premiere på “Black Snake Moan”, “Wild Hogs” og David Finchers “Zodiac”.
Weekendens amerikanske omsætningstal- 8/2007:[list]1: ”Ghost Rider”:
$20,1 mio. omsat i denne i weekend, -56% i forhold til sidste weekend.
$79/$110 mio. (Totalomsætning/budget)
3620 biografer med $5.543 i gennemsnit.
2: ”The Number 23″:
$14,6 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$14,6/$30 mio. (Totalomsætning/budget)
2759 biografer med $5.292 i gennemsnit.
3: ”Bridge to Terabithia”:
$14,2 mio. omsat i denne weekend, -37% i forhold til sidste weekend.
$46,8/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3139 biografer med $4.510 i gennemsnit.
4: ”Reno 911!: Miami”:
$10,3 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$10,3/$10 mio. (Totalomsætning/budget)
2702 biografer med $3.802 i gennemsnit.
5: ”Norbit”:
$9,8 mio. omsat i denne weekend, -41% i forhold til sidste weekend.
$74,8/$60 mio. (Totalomsætning/budget)
3145 biografer med $3.124 i gennemsnit.[/list]
#1 HonoDelLoce 17 år siden
Glæder mig personligt til at se Ghost Rider og Number 23..
#2 frankdrebin 17 år siden
:D
#3 filmz-grev_michal 17 år siden
23 er en ret dyster film som kræver at man følger med for at fange alle detaljerne. Selve konceptet med 23 er lidt fjollet men forstår godt meningen bagved budskabet.
4/6
Tror jeg springer over Ghostrider i første omgang ser ikke så tiltalende ud, afventer og ser om folk anbefaler den så meget at jeg er nødt til at se den :-)
#4 frankdrebin 17 år siden
#5 rammy 17 år siden
#6 HonoDelLoce 17 år siden
Der ville jeg faktisk have givet dig 100% ret (med hensyn til effekterne).. Indtil jeg så traileren i biffen.. Jeg kan ikke forklare hvorfor.. Men da jeg så lortet på det store lærred, så det faktisk pisse godt ud :D
#7 MeanSeal 17 år siden
Ghost Rider er pæn underholdene...så... don't judge a movie by its trailer!!!!!
#8 tvit 17 år siden
#9 filmz-The darkness in your shadow 17 år siden