Den forgangne weekend blev en stor succes for Jack Nicholson og Morgan Freeman i filmen “Nu eller aldrig”, der efter at have levet et anonymt liv i begrænset distribution fik mangedoblet antal biografer og dermed stormede ind på førstepladsen.

Lige i hælene kom krimikomedien “First Sunday” med Ice Cube, der dermed degraderede “Juno” til tredjepladsen. “Juno”‘s sjette uge på listen var dog ikke en fiasko, da den havde den mindste tilbagegang blandt bredt distribuerede film på listen.

Endvidere var det også weekenden, hvor Uwe Bolls længe frygtede “In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale” fik premiere. Selvom filmen er fyldt med store navne, blev den dog ingen succes. Bolls film omsatte for $3 mio.

Golden Globe-vinderen “Soning” udvidede ligeledes antal biografer i denne weekend, men ikke med samme grad af succes som “Nu eller aldrig” og endte på tiendepladsen.

I næste weekend er der premiere på “27 Dresses”, “Cloverfield” og “Mad Money”, mens “Cassandra’s Dream” får begrænset premiere. “Michael Clayton”, “No Country for Old Men” og “There Will Be Blood” udvider alle distributionen.

Weekendens amerikanske omsætningstal – uge 2/2008:[list]1: ”Nu eller aldrig”:
$19,4 mio. omsat i denne weekend, +5834% i forhold til sidste weekend.
$20,8/$45 mio. (Totalomsætning/budget)
2911 biografer med $6.661 i gennemsnit.
2: ”First Sunday”:
$17,7 mio. omsat i denne weekend, premiere.
$17,7/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
2213 biografer med $8.004 i gennemsnit.
3: ”Juno”:
$13,6 mio. omsat i denne weekend, -14% i forhold til sidste weekend.
$70,9/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
2448 biografer med $5.560 i gennemsnit.
4: ”National Treasure: Book of Secrets”:
$11,3 mio. omsat i denne weekend, -44% i forhold til sidste weekend.
$187,1/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3377 biografer med $3.346 i gennemsnit.
5: ”Alvin og de frække jordegern”:
$9,3 mio. omsat i denne weekend, -40% i forhold til sidste weekend.
$187,9/$60 mio. (Totalomsætning/budget)
3384 biografer med $2.749 i gennemsnit.[/list]Forrige | Næste



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Syndrome 16 år siden

Tror det er én af de film, hvor jeg ikke vil influensers af anmeldelser, og bare se den, for min egen skyld.. Det er jo trods alt 2 af mine yndlings skuespillere :D
danielbloch.dk

Skriv ny kommentar: