I den forgangne weekend var der Valentins dag, hvorfor det dog kan undre, at weekendens premierer kun inkluderede mindre romantiske film film som “Fredag den 13.”, “Confessions of a Shopaholic” og “The International”, der spredte sig i top 10.

Remaket “Fredag den 13.” omsatte for over $42 mio., hvormed den slog “The Grudge” af pinden som den største åbning på en gyser/slasher-film. Filmen fik samtidig den foreløbig største åbning for en film i 2009 i USA. Et nyt kapitel i den nye udgave af franchisen lader derfor allerede nu til at være sikker.

“Confessions of a Shopaholic”, der fik dårlige anmeldelser i USA, klarede sig lige ind på en fjerdeplads efter “Taken” og “Han er bare ikke vild med dig”.

“Mall Cop” opnåede noget så sjældent som en omsætningsfremgang og er nu oppe på en samlet omsætning på over $110 mio. “Taken” nåede op på $80 mio., mens “Coraline og den hemmelige dør” nåede op på $36 mio.

Oscar-favoritten “Slumdog Millionaire” tjener fortsat millioner til producenterne og er således oppe på $87 mio. i samlet omsætning.

I næste weekend er der premiere på “Fired Up!” og næste del i Tyler Perrys føljeton om Madea, “Madea Goes to Jail”.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Bardoboy 15 år siden

Var inde og se fredag d. 13 i går.. Jeg synes altså den skuffede!
Gravatar

#2 gi-jones 15 år siden

det dog kan undre, at weekendens premierer kun inkluderede mindre romantiske film film som "Fredag den 13."


Premieren på fredag d. 13 kan muligvis forklares ud fra datoen. Bare et gæt...
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#3 kasperfmn 15 år siden

"Fredag den 13." var ikke noget at råbe hurra for. Alt for mange mord, ligegyldig handling, dårlige skuespillere (pånær Padalecki) og ingen chok eller lign. Det eneste der fungerede var en stor del af humoren.
Gravatar

#4 maniac 15 år siden

gi-jones (2) skrev:
Premieren på fredag d. 13 kan muligvis forklares ud fra datoen. Bare et gæt...


Figured that out all by yourself? ;)

De havde chancen igen om en måned, hvor de ikke skulle konkurrere med alle de hunkønsvæsner der for alt i verden vil se en romantisk film i valentins weekenden. Hvis jeg skulle skemalægge premieren var det den jeg havde valgt. Så derfor den beskrevne undren :)

Men hey, filmen fik den bedst mulige åbning, så der kan man bare se.
Gravatar

#5 filmz-thomasb84 15 år siden

#3

Der kan aldrig være for mange mord i en fredag d. 13 film.
An expert is one who knows more and more about less and less until he knows absolutely everything about nothing
Gravatar

#6 gi-jones 15 år siden

#4: Ok, så dybt havde jeg ikke lige gravet mig ned i det.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.

Skriv ny kommentar: