Alien-paranoia og pastelfarver gennemsyrer den excentriske auteurs kommende spillefilm.
Wes Anderson. Navnet er nok til at henlede seeren på indie-instruktørens farverige universer med følelsesladede/følelsesløse karakterer, som man både kan relatere til og virker komplet umenneskelige. Med en genkendelig stil bestående af symmetriske beskæringer, dæmpede farver, kurateret musik og obskure destinationer har han både appeleret til et alternativt og mainstream publikum.
Nu er der ikke så længe til hans næste store film. Traileren til den kommende “Asteroid City” er netop udkommet, og allerede nu kan man ane, at signaturstilen er tilbagevendende, men tilgangen er noget andet. Vi følger denne gang et kæmpestort ensemble af forældre og folkeskoleelever, som er samlet til stjernekigger konference i 1950’s USA i den fiktive by Asteroid City.
Handlingen er endnu ikke uddybet, men det er rollelisten til gengæld. Og der må man sige, at Anderson spiller med musklerne: Han har hentet Tom Hanks (“Forrest Gump”) og Margot Robbie (“Birdz of Pres”) ind som debutanter i det Wes Anderson’ske univers. Ud over dem er Anderson-veteraner Jason Schwartzman og Ed Norton (“Fight Club”) at finde samt Scarlett Johansson (“Black Widow”), Jeffrey Wright (“The Batman”), Bryan Cranston (“Breaking Bad”), Liev Schreiber (“Spotlight”), Hope Davis (“Captain America: Civil War”), Stephen Park (“Fargo”), Rupert Friend (“Hitman: Agent 47”), Maya Hawke (“Stranger Things”), Steve Carell (“Foxcatcher”), Matt Dillon (“The House that Jack Built”), Hong Chau (“The Menu”), Willem Dafoe (“The Lighthouse”), Tony Revolori (“Spider-Man: No Way Home”), Jake Ryan (“Eighth Grade”), Grace Edwards (“Call Jane”), Sophia Lillis (“It”), Jeff Goldblum (“Jurassic Park”-franchisen), Rita Wilson (“The Good Wife”) og mange mange flere.
Manuskriptet og instruktion er udført af Anderson selv. “Asteroid City” får premiere den 15. juni 2023.