Produceren Gerald R. Molen (“Schindlers liste”) vil gennem sit WhiteLight Entertainment lave en live-action filmatisering af det japanske anime-actioneventyr om mestertyven “Lupin the 3rd”.

Anime- og manga-serien, der også kendes som “Lupin III”, blev skabt af Kazuhiko Katō under pseudonymet Monkey Punch i 1967. Figuren er siden sin fødsel blevet et ikon for japansk populærkultur og har givet inspiration til mange andre anime- og manga-serier, deriblandt “Cowboy Bebop”.

Serien begyndte som en parodi på Maurice Leblancs romaner om den franske gentlemantyv Arsène Lupin, hvor man i anime-serien fulgte hans ligeså talentfulde barnebarn på utrolige eventyr.

“Lupin the 3rd” blev så populær, at flere nye animationsserier fulgte, samt en række film, hvoriblandt “The Castle of Cagliostro” fra 1979 blev Hayao Miyazakis (“Chihiro og heksene”, “Det levende slot”) debut som spillefilmsinstruktør.

Producenten vil desuden også gå i gang med at udvikle Gary W. Moores sportsdrama “Playing With the Enemy: A Baseball Prodigy, a World at War, and a Field of Broken Dreams”.

Molen har tidligere arbejdet på “Minority Report”, “Jurassic Park” og “The Lost World: Jurassic Park”.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Notional 18 år siden

OMG hvad sker der for hollywood? Først laver de tusind remakes af japanske gysere og nu går de helt amok med animé. Utrolig mange animé serier har ngoen af de bedste historier derude. Og nu vil hollywood voldtage dem. Debilt. Håber i det mindste animé producenterne får penge, så de kan lave mere animé.

I det mindste virker det som en kompetent person, der vil lave denne film.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#2 filmz-porter 18 år siden

det er anden gang Lupin bliver filmatiseret! Men den første var i det mindste japansk!
Gravatar

#3 filmz-apocalypse_koa 18 år siden

lyder interesant.

har altid godt kunne lide den serie

Skriv ny kommentar: