På sine første fire dage i biograferne har ’Wicked: For Good’ ikke bare klaret sig godt i biograferne — den har også slået en masser rekorder.

Den nye film åbnede til 150 mio. dollars i USA og 226 mio. dollars globalt, hvilket nemt overgår første films åbning på henholdsvis 112,5 og 164 mio. dollars. Og med det ryger der en sand kaskade af rekorder på CV’et:

  • Største globale og amerikanske åbningsweekend nogensinde for instruktør Jon M. Chu.
  • Største åbning nogensinde for en film af komponist Stephen Schwartz.
  • Største åbning globalt og nationalt for producer Marc Platt, der nu overgår sin egen ’Aladdin’-succes fra 2019.
  • Største åbningsdag for en film baseret på en Broadway-musical med 68,9 mio. dollars — langt over første films 46,2 mio.
  • Største preview-tal for en Broadway-baseret film: 30,8 mio. dollars.
  • Største november-åbning for en musicalfilm i USA, foran ’Moana 2’.
  • Årets næststørste amerikanske åbning (2025) – kun overgået af ’A Minecraft Movie’.
  • Universals næststørste åbning nogensinde, kun slået af ’Jurassic World’.
  • Næststørste åbning før Thanksgiving – lige efter ’The Hunger Games: Catching Fire’.
  • Studiets næststørste globale marketingkampagne nogensinde, værdisat til 330 mio. dollars.
  • Tredjestørste åbningsweekend for en musical i USA nogensinde – kun overgået af ’The Lion King’ (2019) og ’Beauty and the Beast’ (2017).
  • Tredjestørste november-åbning nogensinde efter ’Wakanda Forever’ og ’Catching Fire’.
  • Fjerde største globale åbning af en Hollywood-film i 2025.
  • Femtestørste globale åbning for en musical nogensinde.

Med andre ord: ’Wicked: For Good’ har cementeret sig som et af årets absolut største kulturelle og kommercielle øjeblikke — og musicalgenren er langt fra færdig med at synge med på successen.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: