Efterfølger til George Clooney og Brad Pitts action komedie ‘Wolfs’ er allerede i udvikling hos Apple.
Jon Watts har indgået en aftale med Apple om at skrive og instruere en efterfølger til sin film, der har Brad Pitt og George Clooney i hovedrollerne som “fixere”, der ved et uheld ender med at arbejde på det samme job. Det er uklart, om aftalerne med Clooney og Pitt om at vende tilbage er afsluttet.
Som en del af nyheden om efterfølgeren annoncerede Apple, at filmen vil få premiere den 27. september på Apple TV+, efter dens begrænsede biografudgivelse den 20. september via Sony. Den var tidligere forventet at få en bred biografudgivelse.
‘Wolfs’, som er produceret af Clooneys ‘Smokehouse’ og Pitts ‘Plan B’, har også Amy Ryan, Austin Abrams, Poorna Jagannathan, Richard Kind og Zlatko Burić på rollelisten.
Pitt er også sat til at medvirke i en anden Apple-film, ‘F1’, fra instruktør Joseph Kosinski og producer Jerry Bruckheimer med bla. Kim Bodnia på rollelisten. Andre nylige og kommende Apple-titler inkluderer Matt Damon i Doug Liman-filmen ‘The Instigators’, som for nylig har ramt biograferne, og Steve McQueens WWII-drama ‘Blitz’.
Watts er bedst kendt for at have instrueret den seneste Spider-Man-trilogi for Sony, hvor den sidste film, ‘Spider-Man: No Way Home’, satte rekorder i billetkontoret med en indtjening på 1,9 milliarder dollars globalt.