Den kommende “X-Men Origins: Wolverine” med Hugh Jackman i hovedrollen kan allerede nu findes på nettet. Det amerikanske forbundspoliti FBI forsøger at finde frem til den person, som har uploadet den ulovlige kopi en måned før den amerikanske premiere.

En talsperson for filmselskabet 20th Century Fox udtaler, at enhver, der forsøger at dele filen, vil blive retsforfulgt.

Filmen er endnu ikke færdigredigeret, og der mangler derfor flere CGI-effekter. Alligevel er filmen ifølge BBC News blevet downloadet over hundredetusinde gange.

“X-Men Origins: Wolverine” kan ses i de danske biografer fra 29. april.



Vis kommentarer (104)
Gravatar

#101 filmz-Bruce 15 år siden

"For dig måske - jeg vil ikke kunne tage det seriøst - folk der selv overtræder love, skal oplyse andre om hvordan man opføre sig når det kommer til love? Nej vel..."

Som jeg sagde! En ting er personen, ud igennem hvis mund ordene kommer, om vedkommende er troværdig eller er. Hvis Goebbels udtalte sig mod racehad, gjorde det ikke betydningen heraf mindre relevant, at hans opførsel var i modstrid hermed.

Det kan godt være det er belastende at høre på moralprædikener, men når folks handlinger har negative konsekvenser for andre, så er det i mine øjne korrekt, at man kritiserer, hvad der kritiseres bør, fremfor at man holder sin kæft.

Hvis folk vil ryge eller drikke så gør det. Men passiv rygning er farligt, hvorfor jeg forventer, at der ikke ryges de steder, hvor det ikke er tilladt blandt andre mennesker. Ellers er det fint at gøre opmærksom herpå.

Hvis nogle holder ulovligt parkeret, så må de tage straffen, men hvis de gør det i min indkørsel og det derved påvirker mig, så skal jeg nok ringe til og få nogle til at komme og fremskynde processen med at fjerne bilen eller give bøde.

Hvis nogle ikke betaler licens og jeg betaler min, så vil jeg have lov til at kritisere dette forhold, som i den sidste ende påvirker DR's muligheder for at lave en public service programflade til gavn for alle.

Hvis nogen downloader film og jeg betaler for mine, så vil jeg have lov til at kritisere dette forhold, som tager røven på folks kreative tanker og mindsker den potentielle indtjening for en branche, som kunne have ført til flere arbejdspladser, bedre film og større investeringslyst. Og det er og bliver ikke branchen, som står med nogen bevisbyrde omkring tab eller ej og skulle forsvare sig mod det jeg vil kalde imbecile omvendtsforhold, at brud på lovgivningen skulle give afledte positive effekter, som skulle opveje lovbrydelsens karakter. Lov er lov og ophavsret er ophavsret og så fylder folks selvretfærdiggørelser over egen lav moral ganske lidt i den ligning.

Det er ganske nemt at udstille saglig kritik som brok, hvis man blot konstruerer de mest spiselige scenarier som licens, parkering og gå over for rødt, som mange jo alligevel forbryder sig imod og derved kan sympatisere til en vis grad med.

Jeg tvivler på, at grunden til at folk brokker sig, skulle være at deres retsfølelse er blevet krænket, men nærmere at de skal betale, når andre vælger ikke at gøre det... Hvilket er en interessant anden debat :)


Jeg brokker mig så ikke, men foretager en legitim kritik af at forhold, involverende en forbrydelse, som har konsekvenser for en hel fødekæde af mennesker. Jeg tuder ikke som en tøs over forholdet, at andre ikke betaler som jeg. I såfald ville jeg kun være optaget af, at nogle sparer penge over at få den samme vare som jeg. Det ville være ekstremt primitivt , ligeså primitivt som de selvretfærdiggørelser, som download forbryderne stiller op for at forklare deres handling i et glorie lys. Jeg er optaget af konsekvenserne af, at nogle ikke betaler, som får betydning for mange involverede i processen at få en film ud til forbrugerne og som i den sidste ende får betydning for undertegnede, at der kommer mindre udbud, der er mindre investeringslyst og kvaliteten måske mindskes.

Og nej ... igen er der ingen omvendt bevisbyrde tilstede, hvor filmbranchen skal bevise, at de positivt afledte effekter ved ulovlig download, opvejer de negative og filmbranchen derfor med en pistol for panden skal ændre deres logistik.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#102 filmz-vassago 15 år siden

Jeg kan så ikke være mere uenig - og så kan du hælde nok så meget jura i debatten. Jeg kan tage ikke den slags folk seriøse. Vi er til dels enig mht love og regler - men på det andet punkt er jeg sgu ovre i den helt anden grøft.

Lov er lov og ophavsret er ophavsret og så fylder folks selvretfærdiggørelser over egen lav moral ganske lidt i den ligning.

Der er jo et hav af gråzoner - tag f.eks internettet som sådan. Det er jo nærmest et stort brud på ophavsretten. Men hvis ophavsret er ophavsret - skulle jeg så undlade at besøge sites som ikke kildeangiver billeder, som ikke har en skriftlig tilladelse til at benytte billeder, screencaps, billeder hvori der er redigeret osv. listen er alenlang. Jeg støtter jo så indirekte brud på lovgivning - og det endda økonomisk ved at genere mere trafik og dermed flere bannervisninger. Eller skal jeg bruge undskyldningen: "Jamen det er ikke mig der har billedet liggende, jeg vil bare gerne se det" - for nu at bruge et andet eksempel end parkering, fartbøder osv.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#103 filmz-Bruce 15 år siden

#102 Jeg vil give dig et stort cadeau for kreativiteten omkring at kunne formilde graden af forbrydelsen omkring download af materiale beskyttet af ophavsretten og forvanske, hvad download af ulovligt materiale er, ved at slå det i hartkorn med scenarier, som på ingen måde er sammenlignelige gråzoner.

Såvidt jeg er informeret, så er der ingen i verden, som forsøger at afholde dig fra at gå på internettet og besøge sites. Jo kineserne måske, men af andre årsager.

Hvis et site bryder loven omkring ophavsret, så er det dette site, som i første omgang vil blive kontakt omkring problemet. Du kan som besøgende ikke stilles til ansvar, ligesom du ikke som læser af en avis, kan stilles til ansvar for avisens indhold og om man har ret til at bringe diverse historier eller billeder. Bringer Youtube et klip man ikke har ret til, kontaktes Youtube om dette og Youtube fjerner det. De 100.000 som har set klippet, bliver ikke sagsøgt.

Men du har i sandhed et personligt ansvar, ved at foretage et selvstændigt klik på et link, som downloader en given vare, som er beskyttet af ophavsretten på en måde, så alle alarmklokkerne omkring karakteren af handlingen, er kendt af alle.

Det er en sludder for en sladder for at få det til at virke som en petitesse, som alle andre små dagligdags handlinger, hvor man "gør noget ulovligt". Det er ingen petitesse i mine øjne, men svineri, sammenligneligt med tyveri og jeg kender alt for godt de gode bortforklaringer for tyveriets art, for jeg har desværre selv brugt dem.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#104 elwood 15 år siden

J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"

Skriv ny kommentar: