Den kommende sequel til DC-hittet “Wonder Woman” kan være i fare for at miste sin titelrolle-skuespiller. Brett Ratners RatPac-Dune Entertainment står til at med-finansiere “Wonder Woman 2” – men så bliver det angiveligt uden Gal Gadot.
Se også: Warner Bros. bakker ud af milliard-aftale efter anklager om sex-overgreb
Det er Page Six, der erfarer, at Gal Gadot nægter at medvirke i “Wonder Woman 2”, hvis den produceres med midler fra RatPac-Dune Entertainment og dermed økonomisk gavner Brett Ratner.
Brett Ratner er anklaget for sex-overgreb imod seks kvinder, hvilket han har erklæret sig uskyldig i.
Ratner har som konsekvens af anklagerne suspenderet sig selv fra at agere producent, indtil sagen er opklaret. Men det er ikke nok for Gadot.
For RatPac-Dune Entertainment og Warner Bros. har stadig en aftale, der løber til og med 2018. Derfor ser det ud til, at “Wonder Woman 2” bliver til virkelighed med Ratners penge.
Brett Ratner tjente således godt på “Wonder Woman”, men det kommer ikke til at ske med “Wonder Woman 2”, hvis DC Films ønsker Gal Gadot i titelrollen.
Hverken Gal Gadot eller Brett Ratner har ønsket at kommentere historien – Warner Bros. benægter den.
“Wonder Woman 2” får premiere d. 13. december i 2019.
#11 Mejse 7 år siden
tja finder vi forhåbentlig snart ud af :)
#12 kblood 7 år siden