Skuespillerinden Zoe Saldana, der har kunne ses i film som “Haven” og “Pirates of the Caribean: Den sorte forbandelse”, har fået rollen som Uhura i J.J. Abrams’ nye “Star Trek”-film, der laves hos Paramount Pictures.
I den oprindelige “Star Trek”-serie var Uhura et besætningsmedlem på U.S.S. Enterprise, der gennem sin tid på det berømte stjerneskib blev forfremmet til kommandør. Rollen blev dengang spillet af Nichelle Nichols.
Saldana slutter sig til en rollebesætning, der indtil videre består af Zachary Quinto, Leonard Nimoy og Anton Yelchin. Den nye film vil handle om mandskabets unge år på Starfleet-akademiet.
Alex Kurtzman og Roberto Orci har stået for manuskriptet og skal fungere som executive producere sammen med Bryan Burk og Damon Lindelof. Filmen er sat til at få premiere juledag i 2008.
Saldana er senest blevet færdig med sin rolle i thrilleren “Vantage Point” og er for tiden ved at medvirke i James Camerons scifi-projekt “Avatar”.
#1 Yoda 17 år siden
#2 The Insider 17 år siden
#3 Yoda 17 år siden
#4 filmz-Stoffer66 17 år siden
#5 davenport 17 år siden
http://www.dentrocine.com/wp-content/uploads/2007/...
#6 filmz-UDollar A.K.A. Nino 17 år siden