Officiel sequel er på vej til George A. Romeros “Night of the Living Dead”.
Manden bag den moderne zombiefilm – George A. Romero – døde sidste år. Nu genopstår hans originalværk fra 1968 med en sequel, skriver Bloody Disgusting.
Romero fulgte siden op på “Night of the Living Dead” med “Dawn of the Dead”, “Day of the Dead”, “Land of the Dead”, “Diary of the Dead” og “Survival of the Dead”.
Men få ved, at folkene bag “Night of the Living Dead” i løbet af 1970’erne skrev en decideret sequel til 1968-originalen. Og den blev aldrig produceret.
Nu 50 år efter originalen kan Living Dead Media så bekendtgøre, at der i 2019 vil blive premiere på “Night of the Living Dead 2”.
Desuden arbejder Cameron Romero – søn af George A. Romero – på en prequel med titlen “Rise of the Living Dead” – læs om det her.