Opfinderen af zombiefilm som vi kender dem i dag, George A. Romero, gik desværre bort i 2017, men han når stadigvæk at efterlade et sidste aftryk på den genre, han selv har været med til at forme.

Romero var i samarbejde med Paolo Zelati i gang med at skrive manuskriptet til “Twilight of the Dead”, da døde af lungekræft som 77-årig. Zelati fik dog tilladelse af den legendariske instruktørs kone, Suzanne Romero, til at færdiggøre fortællingen. Zelati får nu hjælp af manuskriptforfatterne Joe Knetter og Robert L. Lucas til at færdiggøre, hvad Romero startede.

Suzanne Romero forklarede til The Hollywood Reporter: “Jeg kan 100 procent sige, at George ville være utroligt glad for at se dette fortsætte. Han ønskede at det her blev hans sidste præg på zombiegenren.”

George A. Romero instruerede 1968-filmen “Night of the Living Dead”, der blev en stor succes og i høj grad har været udgangspunktet for den zombiegenre, vi ser den dag i dag. AMC’s “The Walking Dead” og film som “28 Days Later”, “Shaun of the Dead” og Zack Snyders kommende “Army of the Dead” ville med stor sandsynlighed aldrig have været lavet hvis ikke det var for Romeros vision.

Læs også: “Ny trailer til Zack Snyder’s “Army of the Dead” lover os action og zombier for alle pengene”

De to sidstnævnte titler hylder da også Romero og hans indflydelse på genren.

Hvornår “Twilight of the Dead” får premiere er ikke til at sige endnu, men man leder i øjeblikket efter en værdig instruktør, der kan føre Romeros vision ud i verdenen.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 The Man With a Lot Of Names 3 år siden

Fedt! Ser jeg frem til! :) Uden Romero ville vi nok ikke have de zombier vi kender idag.

Skriv ny kommentar: