Lars von Trier romantiserer og underspiller Jordens undergang i en grad, som man aldrig rigtig har set før. Han svælger i katastrofens æstetiske skønhed, men formår samtidig at fokusere på det menneskelige drama og især depressionens altopslugende væsen. Og det er dét, der gør “Melancholia” til en helt speciel oplevelse. Jorden går under, men der er ingen kaos, ingen brændende bygninger eller skrigende mennesker. Kun overdådige billeder og en fornemmelse af, at hvis en planet virkelig kolliderede med jorden, så ville Lars von Trier ikke tage det særlig tungt.
“Melancholia” er en underlig størrelse, der er lige så prætentiøs, sær og fantastisk som instruktøren selv. Den sidder ikke fast i kroppen på samme måde som “Antichrist”, men til gengæld er den noget så sjældent som en smuk og til tider opløftende film om vore planets endeligt. Og hvor mange film kan man lige sige det om?
Se også: Filmz TV: Filmz TV: Druk, dommedag og “Melancholia”-interviews
#31 filmz-loke76 12 år siden
Har på intet tidspunkt nævnt noget om arthouse så tag du det bare roligt. Synes bare der er blevet lidt for meget lillefinger strittende latte snask over mange filmz anmeldelser. Bare min mening ingen grund til at slå knude på dine trusser over det.
#32 Kruse 12 år siden
Så kan det da næsten ikke hentyde til andet end at de mere "kunstneriske film", som et begreb som Arthouse til en vis grad kan dække over, får høje karakterer her på filmz.
#33 Fellaheen 12 år siden
#34 filmz-loke76 12 år siden
Det var nu ikke ment som arthouse som sådan, my bad. Har da heller ikke som sådan noget imod Von Trier. Riget 1+2 og Breaking the waves er ret fede.
Synes bare anmeldelserne nogen gange er lidt sjove på films og virker ind imellem lidt wforudindtagede.
#35 Collateral 12 år siden
#36 Høegh 12 år siden
#37 Kisbye 12 år siden
Er de da bedre andre gode bryster?
Hvis det bare er for at se på patter, er der da så mange andre gode film.
#38 forstoppelse 12 år siden
Anyway, jeg fandt Melancholia som en gedigen skuffelse. Ja, den er flot, og ja, skuespillet er godt, men han når absolut ingenting. Ingen psykologisk dybde, ingen menneskelig forståelse, intet stort drama, ingen episk fortælling, ingen personer - kun lidt falde-på-halen-komedie og lidt standardiseret symbolik, altså med navnet Abraham som kronen på værket. Ja, den er stadig flot, men den er også særdeles uinteressant - og så er den prætentiøs. Prætentiøst er fint nok, hvis du præsterer, men filmen er som en 15-årig, der sigter efter stor kunst, med 45 millioner. Man får lige et par pointer om menneskeheden ind
Nåja, og så er Melancholia altså ret kedelig.
Nej, se hellere Riget eller Breaking the Waves for humoren og dramaet eller Dogville for dens intellekt, spidsfindighed og klogskab. Eller se Tarkovsky, hvis det virkelig skal være flot (og substantielt, sanseligt og drømmende). Eller Antonioni for melankolien og personudfoldelserne. Eller en stor Hollywood-produktion, der er cirka lige så flot som Melancholia, og hvor du også kan få rigtig meget at vide om dig selv og vores alles menneskelighed, hvis du bare kigger dybt nok. Den moderne kulturconsumer formår netop at se dybden i alt - og hvis kunstneren bare har gemt meningen dybt nok, så bliver det bare større kunst. Alt skal have mening - og det har det også.
Ses.
#39 Fellaheen 12 år siden
Hvaba?
#40 Fellaheen 12 år siden
Underfortolkning er grunden til at kunsten ikke findes som moderne begreb.