Ligesom den første sæson af “The Walking Dead” springer tv-seriens anden årgang ud af starthullerne med manér, men den bliver gradvist mindre ambitiøs og mindre uhyggelig. På trods af et par solide afsnit og flere effektive øjeblikke er sæsonen alt i alt en noget blandet landhandel, og hvis “The Walking Dead” ikke skal ende som en fodnote i gysergenrens leksika, skal den 3. sæson dæleme levere varen. Seriens fans vil formentlig købe denne udgivelse under alle omstændigheder, og de kan glæde sig over, at afsnittene både ser godt ud og lyder godt på Blu-ray, samt at ekstramaterialet er ganske hæderligt.
#11 Zombi 11 år siden
________________________________________________________
Som sædvanlig en yderst velskrevet og spændende anmeldelse Johan. :)
Dog er jeg ikke helt enig i kritikken og den endelige karakter. Faktisk fandt jeg anden sæson en del mere vellykket end den første.
Den er dog ikke uden problemer:
Så er der historien om fangen Randall: Skal de slå ham ihjel eller lade ham gå? Hvis de slipper ham fri er der selvfølgelig en risiko for, at det kan udsætte gruppen for stor fare. Det er et interessant dilemma og det bringer en tiltrængt konflikt på bordet mellem Rick og Shane, som kulminerer i det ganske glimrende afsnit "18 Miles Out". Derefter daler tempoet gevaldigt og den ender igen ved diskussionen om de skal slå ham ihjel eller lade ham gå. Det er helt klart et vigtigt spørgsmål, men en lidt mere konsekvent håndtering af emnet ville ikke skade. I stedet sejler serien lidt for meget rundt i en tåge af ubeslutsomhed på det punkt. Til dens forsvar ender den historie på et meget dystert og spændende stadie, ikke ulig Sophias historie, og det redder i sidste ende en del af dens fejltagelser i håndteringen af det dilemma.
Så er der Lori. Hun er uden tvivl seriens værste person: Hun var sin mand utro med hans bedste ven, til hendes forsvar troede hun godt nok at Rick var død på det tidspunkt, men da Shane så bliver mere og mere utilregnelig, beder hun mere eller mindre Rick om at gøre det af med ham. Shane prøver på at slå Rick ihjel, men Rick overlever og Shane dør. Da Rick fortæller hende hvad der er sket afskyr hun ham. Undskyld men det giver ingen mening. Lori tiggede mere eller mindre om at få Shane dræbt og da det så endelig sker, i selvforsvar tilmed, så kan hun pludselig ikke klare Rick mere. Jamen for pokker da kvindemenneske så bestem dig dog!
Når det så er sagt, så var der også mange positive ting ved denne sæson:
Dales død kom også som et mindre chok, jeg håbede virkelig at han ville overleve men ak nej. Hver enkelt tab af en af gruppens medlemmer gjorde virkelig indtryk på mig. Sophia og Shanes afsked var selvfølgelig de mest chokerende, også selvom Shanes død var et spørgsmål om tid taget hans opførsel i betragtning, var det et af seriens mest intense og ubehagelige øjeblikke. Sikke et farvel siger jeg bare.
Der var ikke nok zombier! Det virker til at være det første kritikpunkt hos de fleste fans af serien, vedrørende anden sæson. Jeg synes egentlig at der var tilpas mange zombier. Hver gang de så faktisk dukkede op, følte jeg at det kunne gå gruelig galt hvert et øjeblik, ingen er i sikkerhed. They didn't overstay there welcome med andre ord. Hvis de havde proppet hvert enkelt afsnit med massevis af de levende døde ville de miste sin effekt. Zombierne er fede og jeg elsker deres design/makeup i serien, de ser virkelig skræmmende ud og et fantastisk lydarbejde hjælper også gevaldigt på det. Men i sidste ende er det menneskene der er hovedattraktionen.
Hvordan opfører vi os når samfundets regler bryder sammen? Det er det gør enhver god dommedagshistorie rigtig spændende. Gruppens splittelse er et glimrende eksempel på dette. I den ene ende har vi Shane der vil gøre nærmest alt for at overleve og modsat ham har vi Rick og Dale, der kæmper for at opretholde en vis form civiliseret og menneskelig opførsel. Bliver serien til tider en smule for moralprækende og tydelig i sin håndtering af emnet? Ja det gør den måske, men nu har jeg heller aldrig set TDW det som toppen af poppen indenfor drama- eller spændingsserier. Det er ren underholdning og nogen gange kunne man måske godt tænke sig, at det var udført med en smule mere elegance end det faktisk er tilfældet fra tid til anden. Men det generer mig slet ikke så meget som visse andre. Jeg kan godt se at det ikke er nogen "Boardwalk Empire", "Game of Thrones" eller "The Sopranos" på det punkt, der er serier der er bedre skrevet. Men der er ikke mange serier hvor man sidder med samme knugende utrygge fornemmelse for personernes ve og vel, fordi der hvert øjeblik kunne komme en hjord af zombier og gøre det af med dem på grusom manér, hvis personers egne personlighed og lyster ikke gør det af med dem før de levende døde. Så jeg mener helt klart at TWD har fortjent sin eksistensberettigelse blandt et hav af ensformige serier. TWD formår stadig at give mig noget de andre ikke kan.
Som kæmpe zombiefan er jeg sgu også bare glad for, at der en serie hvor man virkelig kommer til at leve med personerne gennem tykt og tyndt over en længere periode, mens de prøver at opbygge en tilværelse i dette mareridtsscenarie.
Med henhold til Rick, så genere Andrew Lincolns præstation mig faktisk ikke. Han er ikke den mest fascinerende person i serien, både Shane og Daryl er bedre på det punkt, men Lincoln gør det nu fint nok med det materiale han har ved hånden. Hans accent kan jeg sagtens leve med, det er mere Ricks forsøg på altid at gøre det rigtige der virker en lille smule irriterende. Det ser dog også ud til at der sker en lille forandring på det punkt, så jeg glæder mig til at se en lidt mere hårdhændet og beslutsom Rick i tredje sæson.
Anyways jeg giver anden sæson: 5/6 stjerner
Johans anmeldelse får sgu topkarakter! Selvom jeg ikke altid er enig, er det altid en fornøjelse at læse din anmeldelser. :)
#12 The Insider 11 år siden
#11, tusind tak for det lange indlæg, Zombi! Og også MEGEN tak for rosen, naturligvis :-) Sætter altid pris på grundig respons, uanset om folk så er enige eller uenige med mig, og dit indlæg var ligeledes en fornøjelse at læse - du har mange af de samme ankepunkter som mig.
Og ja, også 110% enig omkring Randall. Det løber også bare ud i sandet og ender med at føles fuldkommen ligegyldigt. Og så er jeg endda 120% enig omkring Loris reaktion! Det forekom mig også FULDKOMMEN urealistisk - Lori blev nærmest voldtaget af Shane, og, som du også pointerer, beder hun praktisk talt sin mand om at dræbe sin ven. Da han så gør det - endda nærmest i selvforsvar - nænner hun ikke engang at se ham i øjnene. Det lader til, at filmmagerne har tænkt: "Shit, vi har ikke en brugbar cliffhanger.... lad os gøre Ricks lidt skør og Lori pissed, så kan folk tænker over det i pausen..." Dovent og inkompetent manusarbejde.
Mht. seriens dramatiske "tyngde", så efterspørger jeg ikke noget på linje med "The Sopranos" eller "Boardwalk Empire", men jeg synes, at filmmagerne snildt kunne have brugt "Battlestar Galactica" som forbillede - en fuldkommen fremragende serie, der ligeledes er en genreserie, og som fornemt kombinerer underholdning med (bl.a.) overvejelser om menneskets natur og moral ovenpå noget, der ligner dommedag. I BSG bliver det aldrig til langsommelige moralprædikener eller pludselige, tydelige stop i handlingen, hvor karaktererne hiver en sæbekasse frem, hopper op og udpensler dilemmaerne på en nærmest banal facon. Det kan sagtens gøres mere nuanceret, føler jeg, uden det nødvendigvis behøver at gøre serien "for" tung, så at sige.
Har du i øvrigt spillet nogle af "The Walking Dead"-spillene? Jeg tænker, du måske har givet dig i kast med dem på baggrund af din forkærlighed for genren. Har hørt mange gode ting, så jeg tror, jeg vil investere i dem snarest.
#13 Slettet Bruger [2577443290] 11 år siden
#14 The Insider 11 år siden
#15 Slettet Bruger [2577443290] 11 år siden
#16 Zombi 11 år siden
Oh yes det har jeg. "The Walking Dead" spillet af Telltale er ret fantastisk, i hvert fald de to første episoder, jeg har ikke spillet tredje episode endnu.
Telltale har lavet et meget historie/dialog drevet spil, ikke helt ulig Mass Effect eller Heavy Rain, hvor alt hvad du siger og gør former historien. Ligesom tv-serien handler spillet også mere om en gruppe mennesker der prøver på at overleve og samarbejde selv om det ikke altid er lige let. Spillet har selvfølgelig den fordel, at man selv styre slagets gang så man bliver virkelig involveret i hovedpersonerne og det kan godt blive en smule intenst til tider angående de valg man må tag, men det er lige præcis det jeg vil have ud af et dommedagsspil.
Så hvis du leder efter et ekstremt historiedrevent zombiespil, hvor mange af de svære valg er dit ansvar, så kan det bestemt anbefales. Inden for den genre, dommadag/zombie spil, er det ikke noget helt ligesom det her. Det er forfriskende med et zombiespil, hvor man faktisk har et ansvar overfor andre mennesker og ikke bare skal pløkke så mange zombier ned som muligt. Når det så er sagt, så er der altså nogle dejligt gorey zombie kills i løbet af spillet. ;)
#17 theassociate2010 11 år siden
#18 Silver666 11 år siden
Grynet billed på Blu Ray film burde afskaffes omgående!
.Pointen med Blu Ray er jo netop at billed skal være så klar som overhovdet muligt.
Jeg kan ikke se gryn tilføjer noget til en film.
#19 theassociate2010 11 år siden
#20 The Insider 11 år siden
#18, jeg synes netop, at seriens rå, grynede look er en af dens største forcer. Jeg tror, at et renere og mere poleret udseende ville svække uhyggen og stemningen endnu mere. Meningen med Blu-ray er ikke at udradere gryn, men at gengive filmmagernes visuelle intentioner så præcist som muligt og i et omfang, som dvd-mediets lavere opløsning slet ikke magter.
#19, som jeg også skriver i min anmeldelse, så blev "The Walking Dead" faktisk skudt på 16mm. Synes også godt, man kan mærke på grynet, at det ikke er digitalt indsat i posten. Det ser også bedre ud nu, end det gjorde i 1. sæson.