Advarsel - Indeholder spoilers for nummeret samt Angel - After The Fall # 5
Serien starter, hvor Spikes First Night historie slap, og den bruger ikke tid på introduktion, men forudsætter, at man har læst frem til 7. nummer af Angels serie.
Spike er i kamp med en gruppe dæmoner, som han har angrebet for at redde menneskeliv, og det går mildest talt dårligt for ham, men heldigvis er Illyria klar med en hjælpende hånd, selvom hun ikke helt har forstået formålet med kampen, da hun siger om en menneskerdreng: This one is wet on both ends. We should end him, hvilket forarger Spike, der tydeligvis har vænnet sig til at kæmpe for det gode.
Spike har reddet en del mennesker, og han fungerer tydeligvis som disses leder, hvilket han ser ud til at nyde, men der er blot tale om en facade, da han på samme tid tænker I was fine with the one-man show.
En af seriens omdrejningspunkter er tydeligvis Spike og Illyrias(/Freds) forhold, og Spike er klart utilfreds med hendes voldelige adfærd, i det han fortæller: She chooses a lot of battles, actually. Even if that's not one of the choices, she'll find a way. Da Illyria på et tidspunkt bliver til Fred og tager kontakt til de andre mennesker, flipper Spike helt ud, låser hende inde og bruger attriktionerne fra deres hideout (en forlystelsespark) til at stresse hende, så hun igen forvandler sig til Illyria.
Jerry (det menenske i gruppen, der er tættest på Spike) spørger om, hvorfor han vil have, at Fred skal være Illyria, giver Spike ham en lektion og forklarer: For now Illyria has to stay Illyria to survive. Jerry siger I see how you look at her, og fortsætter:
Your heart breaks every time she loses the dominatrix gear and goes Mart Ann from Gilligan's Island. At first I thought it was because you only dig chicks that could kick your ass - and I'm still not convinced that's not the case - but I think it goes beyond that.
Det har faktisk aldrig (det burde det måske have) slået mig, hvor meget Illyria minder om Drusilla, men Spike er tydeligvis forelsket i enten Illyria eller Fred (og jeg hælder klart til, at det er Illyria), og hendes drømmende, fraværende blik og adfærd minder jo utroligt meget om Drusillas, mens Illyria på samme tid ser ud til at være stærk nok til at give Buffy seriøse problemer.
Pludselig står meningen med Illyria helt klar for mig, noget den aldrig gjorde under seriens 5. sæson, selvom jeg da synes hun var "meget sej", og endnu en gang tager jeg hatten af for Whedon, fordi han bare en genial.
Senere bliver Spikes gruppe næsten angrebet af den dæmontype, som Illyria slog til plukfisk i begyndelsen af bladet, men Spider (den nye figur, som blev introduceret i Angels serie nummer 3 eller 4) og hendes folk slår dem ihjel, og proklamerer, at de vil overtage ledelsen af menneskemængden.
På samme tid befinder Spike sig ved Wolfram & Harts hovedkvarter, hvor en drage ikke finder ham velkommen...
Vurdering: Ligesom med de sidste numre af Angels serie, så er jeg dybt imponeret over Lynch; han brugte godt nok al for meget plads på at introducere status quo og figurerne i After The Fall-serierne, og jeg er overbevist om, at det havde hjulpet ham at spare i hvert fald Nina, Groo og Lorne væk i historien, da de ikke har bidraget med noget som helst endnu, men siden han blev færdig med dette, har han virkelig fået historien til at bevæge sig fremad, og jeg glæder mig faktisk ligeså meget til næste After The Fall-udgivelse, som til Buffyudgivelserne.
Han mestrer virkelig, at skrive Spikes tale og tanker, og Illyrias tale er også perfekt, så jeg overvejer efterhånden at chekke Asylum og Shadow Puppets ud. Spike og Illyrias forhold er virkelig interessant, og jeg glæder mig til at lære mere om Spider, da hun virkelig forvirrede mig ved pludselig at dukke op uden nogen form for introduktion i hovedserien. Faktisk var jeg overbevist om, at det måtte være en gammel kending, jeg havde glemt.
Urrus tegninger er jeg stadig ikke specielt vild med, men hans stil passer klart bedre til en Spikeserie, end den gør til en Angelserie (den passer bedre til en mere humoristisk serie, og Spike er jo klart mere sjov end Angel), og så tegner han faktisk en ganske god Spike.
Buffy The Vampire Slayer – Sæson 8 : # 15, Wolfes At The Gate 4 :
Godt så! Mangt og meget har allerede været kommenteret på dette og det efterfølgende nummer, så jeg vil ikke gå i nærmere detaljer med selve plottet, men i stedet skrive lidt løst og fast om hvad duellen mod Tokyo vampyrerne får af konsekvenser for the original scoobies, Xander, Willow og Buffy med et specielt fokus på hende og Satsu's forhold. Som jeg ser det, bliver den tvivl der har været fra flere fans, om hvor vidt Buffy nu oprigtigt har hjertet med her slået fast med flere eksempler løbende i handlingen og især i slutscenen mellem de to der, som jeg ser det, er en mega understregning af at det her langt fra blot er et overfladisk eksperiment. Ja jeg vil endda gå så vidt som at væde med, at de ting der bliver sagt og de blikke der bliver udvekslet ud over selve sexdelen, er en stor indikation på at Satsu vender tilbage igen muligvis allerede i sæson 8’s sidste 5-10 numre. Men lad os først ta’ det fra en ende af, inden der senere hen bliver taget på selve enden. ;)
Hvad Xander angår, er der ultimativt tale om den helt store tragedie i form af Renee’s død, vel at mærke meget brutale død, genialt udtænkt af Drew Goddard, der la’ hele scenariet udspille sig set fra Renee’s synsvinkel mod Xander med hendes tanker som et spejlbillede på hans egne. Hvor Xander nærmest er fastfrosset i chok, bliver hendes dødsfald så at sige katalysator for resten af persongalleriets konflikter med hinanden. På vej ud af vinduet sender Buffy per automatik lederrollen videre til Satsu, hvilket er første tegn på at hun stoler 100 % på hende, inden Buffy må videre ud i en dramatisk redningsaktion af Willow fra Kumiko. Flyveturen munder efterfølgende ud i en ret interessant diskussion de to imellem, da Satsu pludselig kommer i problemer.
Willow har for længst gjort op med sig selv at hun er lesbisk, så det er naturligt at hun som det første, efter at være blevet bekendt med Buffy og Satsu's affære, går i forsvarsposition for Satsu’s følelser. Muligvis ligger der så også et større bekymring fra Willows side andet end blot at sku’ beskytte en ”søster”( læs : a fellow lesbian), nemlig det at Buffy’s kærlighedsforhold generelt altid ender med katastrofale konsekvenser. Buffy’s responds ang. Satsu ; ”She’s not my girlfriend”, ser jeg ikke som en benægtelse på at hun ikke er forelsket i hende, men mere som en typisk forsvarsmekanisme fra hendes side, fordi hun endnu ikke er nået til det punkt hvor hun vil erklære sin kærlighed offentligt. Præcis det samme gjorde sig også gældende i sin tid med Spike. Spørgsmålet er i virkeligheden ikke om hun elsker Satsu, men mere hvornår hun erkender det fuldt ud overfor sig selv.
Den efterfølgende dialog er egentlig meget sigende for den måde Buffy selv udtrykker sig på ang. Satsu, da Willow forsikrer hende om, at hun aldrig i sin vildeste fantasi selv ku’ forestille sig at ha en affære med Buffy. Hvad hele Willows snak her i virkeligheden siger, er med al tydelighed det stik modsatte. Tænkt bare på de utallige gange i tv-serien hvor Willow har sagt én ting, men ment noget helt andet. Inden vi springer videre i handlingen, er det værd lige at stande op et kort sekund og gøre en kunstpause ang. Willow's skeptiske syn på Buffy's lesbiske status. For hvis vi går tilbage til sæson 4 og Willow's møde med Tara og Willows senere forklaring om det forhold til Kennedy i sæson 7, ja så dukker der pludselig en interessant vinkel op her. En vinkel der også hænger fint sammen med samme skepsis fra forskellige fans om Buffy's skifte i seksualitet.
For i bund og grund handler det ikke så meget om et såkaldt skifte, men mere om den enkelte person som man finder tiltrækkende. F. eks er Willow jo 100 % trofast overfor Tara selv om de slår midlertidigt op i sæson 6 og er det ligeså også efter Taras død og frem til Kennedy, der først scorer hende efter selv at ha’ måtte lægge kraftigt an. Det var også det jeg var inde på tidligere i indlæg # 137 i den forrige tråd ved det, at Whedon i sit forsøg på at gøre op med fordomme ang. homoseksualitet gør ”skiftet” til et spørgsmål om individuel tiltrækning. Dvs. at selv om man ikke er født som homoseksuel, (og det er så igen en hel anden diskussion, for det er jeg ikke enig i at nogen bliver født som), så kan man alligevel godt blive sat i den kategori, selv om man i princippet ikke er det, hvis den man connecter med tilfældigvis viser sig at være af samme køn. Hvis man sku’ sige det kort, så opløser Whedon og co. så at sige seksualitetspørgsmålet til fordel for den ultimative kærlighed. Willow siger det faktisk ret præcist til Kennedy selv, mener det er i The Killer In Me : I din’t fall in love with alot of women, i only loved Tara”.
Jep, så gik det lige pludselig hen og blev filosofisk her i tråden. ;)
Tilbage i kampen i Tokyo igen kan man ikke ligefrem påstå, at Satsu er bestemt genert mere over at de andre kender til hende og Buffy's forhold, da hun meget bramfrit svarer på vampyrens ”I bet you taste sweet slayer” med ”You have no idea”, inden hun dræber selv samme i en homage til Faith i sæson 3 og senere Buffy som Faith i sæson 4. Det kan man vist roligt kalde for endnu et lag til den i forvejen tykke subtext. Duellen på taget her bringer atter scoobierne sammen igen, da Willow via Dracula bringer Xander tilbage på banen og ud af sin choktilstand for en kort bemærkning og la’ ham få alt sit had ud i sin hævn over Toru. Det er i det hele taget yderst elegant den måde, hvormed Drew Goodard får samlet det hele på igen efter den mildt sagt kaotiske kamp af indre og ydre konflikter, der fortsætter med først Xander's farvel til Dracula og senere Renee, mens Goodard og Jeantry på 2 sider får skabt ren magi med Buffy og Satsu's ”farvel”. Og grunden til at jeg føler mig sikker nok til at slå fast, at det ikke er forbi imellem de to, er de ting der bliver sagt og måden det kommer til udtryk på.
Satsu : ”I’m in love with you. And I need to not be. And that’s never gonna happen when you’re right in front of me”
Buffy : ”You want me to leave”?
Satsu : ”More Like I should stay. Here in Japan”
Her indikerer Buffy jo meget tydeligt at hun ikke selv har lyst til at rejse, men kun gør det hvis Satsu ønsker det. Altså er der jo ikke ligefrem tale om, at Buffy på nogen måde vil væk fra hende. Det er Satsu selv der modvilligt foreslår, at de ”går hver til sit”. Efterfølgende viser Buffy både den respekt vi har set tidligere under kampen, da hun la’ Satsu få kommandoen i Japan og derpå hvor oprigtig, hvilket billedet klart illustrere, hun er ang. sine følelser for Satsu, da hun spørger ind til om hun er ok. Da de begge til sidst bliver enige om, at deres nat sammen tidlige var den bedste ever, (og det siger vist ikke så lidt, når man tænker på både Angel, Riley og Spike), hvilket Jeantry også med stor effekt for omsat i deres ansigtstræk, ja så ser jeg det som endnu et uomtvisteligt bevis på, hvor stærkt knyttet Buffy og Satsu er.
Der er så mange flere følelser involveret her, end blot tilfældig eksperimenterende sex. Hvis det ikke betød noget for Buffy andet end det, ville hun næppe ha’ brugt så megen tid på at bekymre sig om Satsu og hun ville næppe heller ha’ sagt ja til endnu en tur i kanen med hende, hvis hun ikke følte noget som helst. Og det kan man vist ikke ligefrem påstå hun gør på sidste side. Tværtimod, ja så nyder hun med al tydelighed Satsu i fulde drag. Teksten i billedet siger måske noget andet…”Find what warmth you can for now…”, men den køber jeg ikke og ser det mere som en bevidst vildledning fra Whedons side. Vi skal jo trods alt ikke ha’ alt serveret på et sølvfad mht. fremtiden. Når alt kommer til alt er jeg nu ret sikker på, at Satsu dukker op igen og nok skal få en betydningsfuld rolle i Buffy's liv senere i sæson 8.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
I nr. 16 er vi så atter tilbage i hovedkvarteret i Skotland. Dawn træder ind i sin anden ud af tre stadier af sin forbandelse, Buffy, Xander og Willow holder opfølgende møde på mission Tokyo og ja, så er det jo her at George Jeantrys sublime streg, bliver udskiftet med Karl Molines næsten ligeså elegante illustrationer. Nå jeg skriver næsten, så er det fordi jeg ikke synes han får ramt karaktererne helt på samme måde. Xander går det fint med at tegne, hvorimod jeg ikke helt er overbevist i hans streg ang. Willow og især Buffy, men det får han forhåbentlig rettet op på i de følgende numre. Bortset fra det er han, som man også så det i Fray, sammen med Andy Owens i stand til at kreere virkelig smukke billeder, hvilket præsentationen af Dawn som centurion i den grad må siges at være et godt eksempel på.
Hvis jeg lige skal følge op på det foregående med Buffy selverkendelse om sin seksualitet, er det sjovt at se, at hun nu ”hjemme” igen har overskud nok til at joke med Willow's lærermester Sagu Vasugi som værende hot stuff. Samme frigjorthed ku’ man se eksempler på mht. Willow i sæson 5's I Was Made to Love You, hvor hun tjekker April ud og senere i sæson 7’s Him, da Dawn svinger sin booty på dansegulvet i The Bronze. Hun ved dog ikke, at det er Dawn hun sidder og savler over før Dawn vender sig om, skal det så lige siges. Hvis man sku’ drage paralleller her til Buffy, så ku’ hendes bemærkning om Sagu Vasugi derfor sagtens være et tegn på, at hun nu er ved at acceptere, at hun tænder på kvinder mere åbenlyst end før. Nå, men tilbage til ”Time of Your Lifes” plot der, som i andre også har skrevet, mest af alt fungere som én lang teaser, både hvad angår Dawns udvikling og skurke trekløveret Twillight, Warren og Amy's plan med deres angreb på hovedkvarteret, samt selve Willow og Buffy's mission til New York, Buffys mystiske møde downtown, (her er der vist frit gæt på alle hylder), og afslutningsvis mødet med Fray i fremtiden. Hvad der dog er mest interessant i nr. 16, er de konflikter vi ser aftegningerne af med Kennedys reaktion, (en reaktion jeg fandt for en noget hysterisk en af slagsen), overfor Buffy, som får noget af en overfusning, da Kennedy pludselig tror at Buffy er smålun på Willow. Hvis det for øvrigt nogensinde sku’ komme så vidt tror jeg næppe det er Buffy, men derimod Kennedy selv der ender med at få en solid omgang klø.
Så er der eftervirkningerne af angrebet på hovedkvarteret, hvor Xander muligvis står til en pæn skideballe for at ha’ forladt sin post og desuden skræmt Dawn væk, med en hestejoke, i samme omgang. Nej, det kører sgu ikke ligefrem på skinner for stakkels Xander lige for tiden. Mht. Dawn er de ting hun går igennem ved nærmere eftertanke måske slet ikke så fjollede endda. For det første gir det hende en chance for at deltage langt mere effektivt imod fjenden og samtidig skille sig ud fra den store mængde af Slayers, som Buffy har til sin rådighed. Det er vel et eller andet sted også det hun ønsker, altså ikke at blive overset og sat udenfor indflydelse, som hun blev det så ofte i tv-serien. Bliver spændende at se hvad hendes centurion evner bliver brugt til i de kommende numre. Endelig til sidst dukker Fray så op, lige på og hårdt som vi kender hende, men fungere modsat coverets indikation kun som en cliffhanger. Men hvilken cliffhanger er det så ikke…tror nok Buffy får sin sag for med Fray. Jeg ser med store forventninger, (læs ; giga forventninger) frem til resten af ”Time of Your Life”, som man kan se et preview af # 17 af nedenunder :
Buffy The Vampire Slayer – Season 8 : # 17, Time Of Your Life 2
Tjek for øvrigt også coveret ud til Buffy TVS –Season 8 : # 20 her nederst på siden. Sjov detalje Jo Chen har lavet, der refererende til den animerede serie, som blev nævnt i indlæg # 23 og # 24.
Vi snakkede tidligere om en evt. filmudgave af Fray og nu har jeg et bud klar, som egentlig var ret åbenlyst men som jeg alligevel ikke skænkede en tanke før nu :
Posten bankende forøvrigt på døren idag med en pakke fra BookDepository, nærmere bestemt Spike - Asylum. Har bladret lidt i den og det ser rigtigt lovende ud. Hvis jeg rykker lidt rundt på programmet, så kan i godt regen med et full review allerede næste weekend. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
# 33: Angående dine forslag, så er jeg enig i, at Summer Glau kunne være en rigtig god Fray, men meget uenig i, at Grace Park kunne være Satsu; hun kunne godt spille rollen, men hun ser simpelthen for moden ud, så vidt jeg kan se (jeg mener det er i # 11), går Satsu i high school, da slayerhæren bliver "aktiveret".
Modsat dig så tror jeg ikke, at Satsu kommer til at spille en alt for stor rolle senere hen, men jeg ser jo så heller ikke deres forhold som mere end et eksperiment. Men vores største uenighed må nok være mht. "Dawnplottet"; jeg hader det inderligt, og jeg så hellere at figurens rolle blev reduceret, end at hun bliver brugt på denne måde - det er ikke nødvendigt for hende at bidrage mere i forhold til fjenden, hvilket jeg synes blev understreget i afsnittet Potential. Brugen af hende i denne sæson er alt for pjattet og over-the-top for min smag. Heldigvis er det et lille sideplot, og derfor overlever jeg nok.
Coveret til # 20 er jo glimrende, men Jo Chens niveau er jo også generelt helt ekstremt højt!
Jeg har i øvrigt allerede fået fingre i "Buffy # 17" og "Spike # 2", og jeg er ved at skrive et par reviews...
Buffy The Vampire Slayer - Season 8 # 17: Time of Your Life pt. 2
Indeholder spoilers
Buffy og Fray har lært hinanden at kende siden sidst og er i gang med en jagt midt i "lufttraffikken", og Buffy ser forbavset til, mens den noget vildere Fray "duster" et par vampyrer og afhører dem omkring Harths skjulested. Vampyren afslører ikke, hvor Harth er, men han afslører, at Harth har fundet en ny allieret; en sindssyg kvinde, der snakker i gåder og går under dæknavnet "Black Hope".
Efter kampen vender slayerne tilbage til Frays hideout; det sted som hun finder i Tales of The Slayers. Her begynder Fray at slå op i sine bøger, hvor hun tidligere har læst om en gal kvinde.
Et andet sted snakker Harth med sin mystiske allierede, hvis ansigt selvfølgelig skjules af skygger, og han siger I remember fighting you. In the dream, you hurt me. Not just fighting -- You're connected to someone I love, (og herefter kan jeg kun komme i tanke om to personer, som det kan være). Harth forstår ikke helt, hvorfor der er brug for en slayer mere i fremtiden, men "Balck Hope" har en plan: Vampires gain strength from each other. Slayers ultimately don't.
I "nutiden" har Willow fundet ud af, at Buffy er rejst i tiden, og hun bebrejder sig selv, da det er hendes kontakter, der har ført til denne hændelse. I Skotland er Xander og Rowena inde i slottet, hvor de forsøger at evakuere de overlevende tropper, hvilket dog vanskeliggøres af, at de grønne flammer fra missilet forvandler sig til mere fjendtlige dæmoner, hvorefter Xander må flygte på hesteryg (læs: på Dawn).
Fray afslører et par ting mere om den mystiske "Black Hope" for Buffy, da de tager hen til det sted, hvor den sidste slayer blev "ændret" af den mystiske kvinde, (hvilket vel sandsynligvis var grundlaget for, at der ikke blev kaldt flere slayere).
I nutiden fortæller Willow Kennedys gruppe af slayere, om hvad der må være sket med Buffy, mens et flashback afslører, hvordan kampen mellem Buffy og Fray og disses første tid sammen forløb. Willow kan desuden fortælle, at bagmanden er endnu mere mægtig end hende selv.
Harth og "Black Hope" gør klar til at møde slayerne, og Black Hopes identitet bliver afsløret:
Det er Dark Willow. Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg synes om dette; Willow er min yndlingsfigur i Buffy og i det hele taget, og jeg bryder mig ikke om at se hende sådan her igen, og det vil formentlig i sidste ende vil betyde hendes død. Omvendt så er det jo også en måde at få historien til at påvirke ens følelser og gøre historien så meget mere spændende og medrivende. Hermed kan forræderen fra seriens tiende numemr også være afsløret.
Nu har jeg tidligere skrevet om ligheder mellem X-Men og Buffyuniverset, og Dark Willow må være inspireret af Dark Phoenix; der er ekstremt mange ligheder.
Vurdering: Jeg kan ikke vente til næste nummer kommer; det cliffhanger er lidt for spændende for mig. Det tegner til at bliver Whedons bedste historie i Season 8 indtil videre, og jeg sidder på kanten af stolen.
Det tegner til at blive det bedste crossover, som jeg har stiftet bekendtskab med.
Indeholder spoilers for Angel - After The Fall # 2-3
Spike står ansigt til ansigt med Angels drage, som han ikke rigtig ved, hvad han skal gøre ved. Han står og udtænker og dropper forskellige planer om, hvordan han kan slå den ihjel, men bliver i sidste ende enig med sig selv om at "spare dens liv". Dragen lader ham dog ikke slippe så let og tager ham med ud på en flyvetur. Spike bliver sat af ved en bygning, hvori en mærkelig mand er fanget og taler i vildelser, da Spike ikke kan redde manden stikker han af fra "Puff" og vender hjemad.
Da han kommer hjem er hans gemmested tomt og lugter af dyr parfume. Denne lugt bruger han til at opspore Maria [Spider], som han åbenbart kender fra endnu tidligere. Spider er blevet smidt ud af sin gruppe, hvilket hun bestemt ikke er tilfreds med.
På samme tid instrueres Fred og de andre mennesker i, hvordan de skal opføre sig foran lederen af kidnapperne. Fred gør sig uheldigt bemærket under denne lektion, hvorfor en af kidnapperne vil slå hende ihjel, men lederen af kidnapperne kommer frem og afbryder dette. Lederen er en kvindelig dæmon, og hun mærker kraften i Freds indre. Herefter fortæller hun fangerne, at de alle skal dø og ligeså godt kan begynde at bede til deres guder.
Spike og en bevidstløs Maria kommer frem til kidnappernes lejr i en lastbil, men da han forsøger at ramme lederen, gemmer hun sig bad Fred, da bliver transformeret om til Illyria. Illyria prøver på at gøre det af med lederen, men hver gang hun skader denne, bruger lederen fangernes livskraft til at hele sig selv; indtil hun overmander Illyria. Gruppen af kvinder giver på samme tid Spike klø.
Spike vågner op lænket til en væg, mens lederen leger med ham. Hun efterlader ham dog hurtigt i en celle sammen med en masse af de mennesker, som hun "har slået ihjel", de er nu en slags hjernedøde zombier.
Vurdering: Ligeså vild som jeg var med sidste nummer, ligeså skuffet er jeg over dette. Det er ikke ringe, men når man kender Spike og Marias status quo i Angel # 2-3, så er det hele bare meget, meget forudsigeligt, og dette nummer udforsker ikke forholdene mellem Spike og Illyria og Spike og Maria, hvilket ellers må være grundlaget for denne serie.
Dette nummer havde bare været mere interessant, hvis det var udgivet før hovedseriens andet nummer.
Nu har jeg lige tjekket op på Grace Park, (desværre kun på Imdb, høhø), og ku' se at hun er 3 år ældre end Sarah Michelle Gellar, så jeg blir nok nød til at gi' dig ret i, at hun vil virke for moden til rollen som Satsu. Park var lige umidelbart det bedste bud jeg ku' komme på, men kigger lidt videre på nettet for at se, om jeg evt. kan finde en der svarer bedre til Satsus alder.
Alligevel er tanken om Park og Gellar sammen a'la scenen i Wolfes at The Gate -part I, eller den i part IV nu ikke helt værst at ha' i tankerne. Prøv at forestil dig...nej, stop, stop, stop...nu blir det vist lidt for lummert. ;)
Ser ud til at vi får en heftig debat senere mht. Dawn, men det kan jo være vi begge skifter mening og mødes på halvvejen til sidst når hendes transformationer og betydningen deraf blir lagt helt fast. :)
Som sædvanlig super reviews du har lavet af Spike - After The Fall # 1, som jeg snart lægger et par kommentarer op til sammen med Angel - After The Fall # 8,9,10. Skal lige ha' tjekket op på et par detaljer først, inden jeg får bakset den endelige tekst sammen.
Mht. til indlæg # 35 og 36 så vil jeg meget gerne kommentere på dine reviews her også, men det blir først når jeg selv får læst begge udgivelser, så det må vente lidt endnu.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
De er for øvrigt ret sjovt lavet Spike - After The Fall # 2's covers. Læg mærke til detaljen på cover b nedenunder med billedet til venstre for Spike. Det er variant coveret af nr. 1 i rammen på væggen bag ham.
'Buffy: The Score' af Christophe Beck Udkommer 9. september, men kan allerede forudbestilles nu
Den komplete trackliste SEASON 2 1. Massacre (from “Becoming”) 2. Angel Waits (from “Passion”) 3. Remembering Jenny (from “Passion”) 4. Twice the Fool (from “Bewitched, Bothered and Bewildered”) 5. Moment of Happiness (from “Innocence”) SEASON 3 6. Loneliness of Six (from “Lover’s Walk”) 7. Sugar High (from “Band Candy”) 8. Tai Chi (from “Band Candy”) 9. Kralik’s House (from “Helpless”) 10. Magic Snow Music (from “Amends”) 11. Slayer’s Elegy (from “The Wish”) 12. Faith’s End (from “Graduation Day”) 13. Drink Me (from “Graduation Day”) 14. One Last Moment (from “Graduation Day”) SEASON 4 15. Haunted (from “Fear Itself”) 16. From the Grave (from “This Year’s Girl”) 17. Demon Got Your Tongue (from “Hush”) 18. Golf Claps (from “Hush”) 19. The Princess Screams (from “Hush”) 20. Spellbound (from “Who Are You?”) 21. Fyarl in the Morning (from “A New Man”) 22. A Really Big Sandbox (from “Restless”) 23. Spaghetti (from “Restless”) 24. Body Paint (from “Restless”) 25. Xander’s Nightmare (from “Restless”) SEASON 5 26. The Tower (from “The Gift”) 27. Losing Battle (from “The Gift”) 28. Apocalypse (from “The Gift”) 29. Sacrifice (alternate version, from “The Gift”)
Yes, det ser jo super fedt ud. Har selv de tre soundtracks, der er blevet udgivet og her har der kun været mulighed for et par smagsprøver af Christopher Becks smukke, sjove, stemningsfulde og creepy score. Her fra Once More With Feeling cd'en :
20. Suite from "Restless": Willow's Nightmare/First Rage/Chain of Ancients - Orchestra 21. Suite from "Hush": Silent Night/First Kiss/Enter the Gentlemen/ Schism - Orchestra 22. Sacrifice (from "The Gift") - Orchestra
og fra Radio Sunnydale ;
4. The Zeppo – Chris Beck 20. The Final fight (original Score)
Et rigtigt "score" har derfor været længe savnet hos mig, så tak for heads up. :)
Og...så blev det lige forudbestilt med det samme. :)
#31 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Advarsel - Indeholder spoilers for nummeret samt Angel - After The Fall # 5
Serien starter, hvor Spikes First Night historie slap, og den bruger ikke tid på introduktion, men forudsætter, at man har læst frem til 7. nummer af Angels serie.
Spike er i kamp med en gruppe dæmoner, som han har angrebet for at redde menneskeliv, og det går mildest talt dårligt for ham, men heldigvis er Illyria klar med en hjælpende hånd, selvom hun ikke helt har forstået formålet med kampen, da hun siger om en menneskerdreng: This one is wet on both ends. We should end him, hvilket forarger Spike, der tydeligvis har vænnet sig til at kæmpe for det gode.
Spike har reddet en del mennesker, og han fungerer tydeligvis som disses leder, hvilket han ser ud til at nyde, men der er blot tale om en facade, da han på samme tid tænker I was fine with the one-man show.
En af seriens omdrejningspunkter er tydeligvis Spike og Illyrias(/Freds) forhold, og Spike er klart utilfreds med hendes voldelige adfærd, i det han fortæller: She chooses a lot of battles, actually. Even if that's not one of the choices, she'll find a way.
Da Illyria på et tidspunkt bliver til Fred og tager kontakt til de andre mennesker, flipper Spike helt ud, låser hende inde og bruger attriktionerne fra deres hideout (en forlystelsespark) til at stresse hende, så hun igen forvandler sig til Illyria.
Jerry (det menenske i gruppen, der er tættest på Spike) spørger om, hvorfor han vil have, at Fred skal være Illyria, giver Spike ham en lektion og forklarer: For now Illyria has to stay Illyria to survive. Jerry siger I see how you look at her, og fortsætter:
Det har faktisk aldrig (det burde det måske have) slået mig, hvor meget Illyria minder om Drusilla, men Spike er tydeligvis forelsket i enten Illyria eller Fred (og jeg hælder klart til, at det er Illyria), og hendes drømmende, fraværende blik og adfærd minder jo utroligt meget om Drusillas, mens Illyria på samme tid ser ud til at være stærk nok til at give Buffy seriøse problemer.
Pludselig står meningen med Illyria helt klar for mig, noget den aldrig gjorde under seriens 5. sæson, selvom jeg da synes hun var "meget sej", og endnu en gang tager jeg hatten af for Whedon, fordi han bare en genial.
Senere bliver Spikes gruppe næsten angrebet af den dæmontype, som Illyria slog til plukfisk i begyndelsen af bladet, men Spider (den nye figur, som blev introduceret i Angels serie nummer 3 eller 4) og hendes folk slår dem ihjel, og proklamerer, at de vil overtage ledelsen af menneskemængden.
På samme tid befinder Spike sig ved Wolfram & Harts hovedkvarter, hvor en drage ikke finder ham velkommen...
Vurdering:
Ligesom med de sidste numre af Angels serie, så er jeg dybt imponeret over Lynch; han brugte godt nok al for meget plads på at introducere status quo og figurerne i After The Fall-serierne, og jeg er overbevist om, at det havde hjulpet ham at spare i hvert fald Nina, Groo og Lorne væk i historien, da de ikke har bidraget med noget som helst endnu, men siden han blev færdig med dette, har han virkelig fået historien til at bevæge sig fremad, og jeg glæder mig faktisk ligeså meget til næste After The Fall-udgivelse, som til Buffyudgivelserne.
Han mestrer virkelig, at skrive Spikes tale og tanker, og Illyrias tale er også perfekt, så jeg overvejer efterhånden at chekke Asylum og Shadow Puppets ud. Spike og Illyrias forhold er virkelig interessant, og jeg glæder mig til at lære mere om Spider, da hun virkelig forvirrede mig ved pludselig at dukke op uden nogen form for introduktion i hovedserien. Faktisk var jeg overbevist om, at det måtte være en gammel kending, jeg havde glemt.
Urrus tegninger er jeg stadig ikke specielt vild med, men hans stil passer klart bedre til en Spikeserie, end den gør til en Angelserie (den passer bedre til en mere humoristisk serie, og Spike er jo klart mere sjov end Angel), og så tegner han faktisk en ganske god Spike.
#32 NightHawk 15 år siden
Buffy The Vampire Slayer – Sæson 8 : # 15, Wolfes At The Gate 4 :
Godt så! Mangt og meget har allerede været kommenteret på dette og det efterfølgende
nummer, så jeg vil ikke gå i nærmere detaljer med selve plottet, men i stedet skrive lidt løst og fast om hvad duellen mod Tokyo vampyrerne får af konsekvenser for the original scoobies, Xander, Willow og Buffy med et specielt fokus på hende og Satsu's forhold. Som jeg ser det, bliver den tvivl der har været fra flere fans, om hvor vidt Buffy nu oprigtigt har hjertet med her slået fast med flere eksempler løbende i handlingen og især i slutscenen mellem de to der, som jeg ser det, er en mega understregning af at det her langt fra blot er et overfladisk eksperiment. Ja jeg vil endda gå så vidt som at væde med, at de ting der bliver sagt og de blikke der bliver udvekslet ud over selve sexdelen, er en stor indikation på at Satsu vender tilbage igen muligvis allerede i sæson 8’s sidste 5-10 numre. Men lad os først ta’ det fra en ende af, inden der senere hen bliver taget på selve enden. ;)
Hvad Xander angår, er der ultimativt tale om den helt store tragedie i form af Renee’s død, vel at mærke meget brutale død, genialt udtænkt af Drew Goddard, der la’ hele scenariet udspille sig set fra Renee’s synsvinkel mod Xander med hendes tanker som et spejlbillede på hans egne. Hvor Xander nærmest er fastfrosset i chok, bliver hendes dødsfald så at sige katalysator for resten af persongalleriets konflikter med hinanden. På vej ud af vinduet sender Buffy per automatik lederrollen videre til Satsu, hvilket er første tegn på at hun stoler 100 % på hende, inden Buffy må videre ud i en dramatisk redningsaktion af Willow fra Kumiko. Flyveturen munder efterfølgende ud i en ret interessant diskussion de to imellem, da Satsu pludselig kommer i problemer.
Willow har for længst gjort op med sig selv at hun er lesbisk, så det er naturligt at hun som det første, efter at være blevet bekendt med Buffy og Satsu's affære, går i forsvarsposition for Satsu’s følelser. Muligvis ligger der så også et større bekymring fra Willows side andet end blot at sku’ beskytte en ”søster”( læs : a fellow lesbian), nemlig det at Buffy’s kærlighedsforhold generelt altid ender med katastrofale konsekvenser. Buffy’s responds ang. Satsu ; ”She’s not my girlfriend”, ser jeg ikke som en benægtelse på at hun ikke er forelsket i hende, men mere som en typisk forsvarsmekanisme fra hendes side, fordi hun endnu ikke er nået til det punkt hvor hun vil erklære sin kærlighed offentligt. Præcis det samme gjorde sig også gældende i sin tid med Spike. Spørgsmålet er i virkeligheden ikke om hun elsker Satsu, men mere hvornår hun erkender det fuldt ud overfor sig selv.
Den efterfølgende dialog er egentlig meget sigende for den måde Buffy selv udtrykker sig på ang. Satsu, da Willow forsikrer hende om, at hun aldrig i sin vildeste fantasi selv ku’ forestille sig at ha en affære med Buffy. Hvad hele Willows snak her i virkeligheden siger, er med al tydelighed det stik modsatte. Tænkt bare på de utallige gange i tv-serien hvor Willow har sagt én ting, men ment noget helt andet. Inden vi springer videre i handlingen, er det værd lige at stande op et kort sekund og gøre en kunstpause ang. Willow's skeptiske syn på Buffy's lesbiske status. For hvis vi går tilbage til sæson 4 og Willow's møde med Tara og Willows senere forklaring om det forhold til Kennedy i sæson 7, ja så dukker der pludselig en interessant vinkel op her. En vinkel der også hænger fint sammen med samme skepsis fra forskellige fans om Buffy's skifte i seksualitet.
For i bund og grund handler det ikke så meget om et såkaldt skifte, men mere om den enkelte person som man finder tiltrækkende. F. eks er Willow jo 100 % trofast overfor Tara selv om de slår midlertidigt op i sæson 6 og er det ligeså også efter Taras død og frem til Kennedy, der først scorer hende efter selv at ha’ måtte lægge kraftigt an. Det var også det jeg var inde på tidligere i indlæg # 137 i den forrige tråd ved det, at Whedon i sit forsøg på at gøre op med fordomme ang. homoseksualitet gør ”skiftet” til et spørgsmål om individuel tiltrækning. Dvs. at selv om man ikke er født som homoseksuel, (og det er så igen en hel anden diskussion, for det er jeg ikke enig i at nogen bliver født som), så kan man alligevel godt blive sat i den kategori, selv om man i princippet ikke er det, hvis den man connecter med tilfældigvis viser sig at være af samme køn. Hvis man sku’ sige det kort, så opløser Whedon og co. så at sige seksualitetspørgsmålet til fordel for den ultimative kærlighed. Willow siger det faktisk ret præcist til Kennedy selv, mener det er i The Killer In Me : I din’t fall in love with alot of women, i only loved Tara”.
Jep, så gik det lige pludselig hen og blev filosofisk her i tråden. ;)
Tilbage i kampen i Tokyo igen kan man ikke ligefrem påstå, at Satsu er bestemt genert mere over at de andre kender til hende og Buffy's forhold, da hun meget bramfrit svarer på vampyrens ”I bet you taste sweet slayer” med ”You have no idea”, inden hun dræber selv samme i en homage til Faith i sæson 3 og senere Buffy som Faith i sæson 4. Det kan man vist roligt kalde for endnu et lag til den i forvejen tykke subtext. Duellen på taget her bringer atter scoobierne sammen igen, da Willow via Dracula bringer Xander tilbage på banen og ud af sin choktilstand for en kort bemærkning og la’ ham få alt sit had ud i sin hævn over Toru. Det er i det hele taget yderst elegant den måde, hvormed Drew Goodard får samlet det hele på igen efter den mildt sagt kaotiske kamp af indre og ydre konflikter, der fortsætter med først Xander's farvel til Dracula og senere Renee, mens Goodard og Jeantry på 2 sider får skabt ren magi med Buffy og Satsu's ”farvel”. Og grunden til at jeg føler mig sikker nok til at slå fast, at det ikke er forbi imellem de to, er de ting der bliver sagt og måden det kommer til udtryk på.
Satsu : ”I’m in love with you. And I need to not be. And that’s never gonna happen when you’re right in front of me”
Buffy : ”You want me to leave”?
Satsu : ”More Like I should stay. Here in Japan”
Her indikerer Buffy jo meget tydeligt at hun ikke selv har lyst til at rejse, men kun gør det hvis Satsu ønsker det. Altså er der jo ikke ligefrem tale om, at Buffy på nogen måde vil væk fra hende. Det er Satsu selv der modvilligt foreslår, at de ”går hver til sit”. Efterfølgende viser Buffy både den respekt vi har set tidligere under kampen, da hun la’ Satsu få kommandoen i Japan og derpå hvor oprigtig, hvilket billedet klart illustrere, hun er ang. sine følelser for Satsu, da hun spørger ind til om hun er ok. Da de begge til sidst bliver enige om, at deres nat sammen tidlige var den bedste ever, (og det siger vist ikke så lidt, når man tænker på både Angel, Riley og Spike), hvilket Jeantry også med stor effekt for omsat i deres ansigtstræk, ja så ser jeg det som endnu et uomtvisteligt bevis på, hvor stærkt knyttet Buffy og Satsu er.
Der er så mange flere følelser involveret her, end blot tilfældig eksperimenterende sex. Hvis det ikke betød noget for Buffy andet end det, ville hun næppe ha’ brugt så megen tid på at bekymre sig om Satsu og hun ville næppe heller ha’ sagt ja til endnu en tur i kanen med hende, hvis hun ikke følte noget som helst. Og det kan man vist ikke ligefrem påstå hun gør på sidste side. Tværtimod, ja så nyder hun med al tydelighed Satsu i fulde drag. Teksten i billedet siger måske noget andet…”Find what warmth you can for now…”, men den køber jeg ikke og ser det mere som en bevidst vildledning fra Whedons side. Vi skal jo trods alt ikke ha’ alt serveret på et sølvfad mht. fremtiden. Når alt kommer til alt er jeg nu ret sikker på, at Satsu dukker op igen og nok skal få en betydningsfuld rolle i Buffy's liv senere i sæson 8.
#33 NightHawk 15 år siden
Buffy The Vampire Slayer – sæson 8 : # 16, Time Of Your Life 1 :
http://i11.photobucket.com/albums/a195/PumkinEater...
I nr. 16 er vi så atter tilbage i hovedkvarteret i Skotland. Dawn træder ind i sin anden ud af tre stadier af sin forbandelse, Buffy, Xander og Willow holder opfølgende møde på mission Tokyo og ja, så er det jo her at George Jeantrys sublime streg, bliver udskiftet med Karl Molines næsten ligeså elegante illustrationer. Nå jeg skriver næsten, så er det fordi jeg ikke synes han får ramt karaktererne helt på samme måde. Xander går det fint med at tegne, hvorimod jeg ikke helt er overbevist i hans streg ang. Willow og især Buffy, men det får han forhåbentlig rettet op på i de følgende numre. Bortset fra det er han, som man også så det i Fray, sammen med Andy Owens i stand til at kreere virkelig smukke billeder, hvilket præsentationen af Dawn som centurion i den grad må siges at være et godt eksempel på.
Hvis jeg lige skal følge op på det foregående med Buffy selverkendelse om sin seksualitet, er det sjovt at se, at hun nu ”hjemme” igen har overskud nok til at joke med Willow's lærermester Sagu Vasugi som værende hot stuff. Samme frigjorthed ku’ man se eksempler på mht. Willow i sæson 5's I Was Made to Love You, hvor hun tjekker April ud og senere i sæson 7’s Him, da Dawn svinger sin booty på dansegulvet i The Bronze. Hun ved dog ikke, at det er Dawn hun sidder og savler over før Dawn vender sig om, skal det så lige siges. Hvis man sku’ drage paralleller her til Buffy, så ku’ hendes bemærkning om Sagu Vasugi derfor sagtens være et tegn på, at hun nu er ved at acceptere, at hun tænder på kvinder mere åbenlyst end før. Nå, men tilbage til ”Time of Your Lifes” plot der, som i andre også har skrevet, mest af alt fungere som én lang teaser, både hvad angår Dawns udvikling og skurke trekløveret Twillight, Warren og Amy's plan med deres angreb på hovedkvarteret, samt selve Willow og Buffy's mission til New York, Buffys mystiske møde downtown, (her er der vist frit gæt på alle hylder), og afslutningsvis mødet med Fray i fremtiden. Hvad der dog er mest interessant i nr. 16, er de konflikter vi ser aftegningerne af med Kennedys reaktion, (en reaktion jeg fandt for en noget hysterisk en af slagsen), overfor Buffy, som får noget af en overfusning, da Kennedy pludselig tror at Buffy er smålun på Willow. Hvis det for øvrigt nogensinde sku’ komme så vidt tror jeg næppe det er Buffy, men derimod Kennedy selv der ender med at få en solid omgang klø.
Så er der eftervirkningerne af angrebet på hovedkvarteret, hvor Xander muligvis står til en pæn skideballe for at ha’ forladt sin post og desuden skræmt Dawn væk, med en hestejoke, i samme omgang. Nej, det kører sgu ikke ligefrem på skinner for stakkels Xander lige for tiden. Mht. Dawn er de ting hun går igennem ved nærmere eftertanke måske slet ikke så fjollede endda. For det første gir det hende en chance for at deltage langt mere effektivt imod fjenden og samtidig skille sig ud fra den store mængde af Slayers, som Buffy har til sin rådighed. Det er vel et eller andet sted også det hun ønsker, altså ikke at blive overset og sat udenfor indflydelse, som hun blev det så ofte i tv-serien. Bliver spændende at se hvad hendes centurion evner bliver brugt til i de kommende numre. Endelig til sidst dukker Fray så op, lige på og hårdt som vi kender hende, men fungere modsat coverets indikation kun som en cliffhanger. Men hvilken cliffhanger er det så ikke…tror nok Buffy får sin sag for med Fray. Jeg ser med store forventninger, (læs ; giga forventninger) frem til resten af ”Time of Your Life”, som man kan se et preview af # 17 af nedenunder :
Buffy The Vampire Slayer – Season 8 : # 17, Time Of Your Life 2
http://www.wizarduniverse.com/071608buffyprev.html
Tjek for øvrigt også coveret ud til Buffy TVS –Season 8 : # 20 her nederst på siden. Sjov detalje Jo Chen har lavet, der refererende til den animerede serie, som blev nævnt i indlæg # 23 og # 24.
http://www.darkhorse.com/Zones/Buffy
Vi snakkede tidligere om en evt. filmudgave af Fray og nu har jeg et bud klar, som egentlig var ret åbenlyst men som jeg alligevel ikke skænkede en tanke før nu :
http://hereticdhammasangha.files.wordpress.com/200...
http://monsterscifishow.files.wordpress.com/2007/1...
Har også et bud på hvem der ku’ spille Satsu i en evt. Buffy TVS film :
http://l.yimg.com/img.tv.yahoo.com/tv/us/img/site/...
http://www.dutchcowboys.nl/images/upload/117525261...
http://www.scifi.com/battlestar/images/gallery/sea...
Posten bankende forøvrigt på døren idag med en pakke fra BookDepository, nærmere bestemt Spike - Asylum. Har bladret lidt i den og det ser rigtigt lovende ud. Hvis jeg rykker lidt rundt på programmet, så kan i godt regen med et full review allerede næste weekend. :)
#34 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Modsat dig så tror jeg ikke, at Satsu kommer til at spille en alt for stor rolle senere hen, men jeg ser jo så heller ikke deres forhold som mere end et eksperiment. Men vores største uenighed må nok være mht. "Dawnplottet"; jeg hader det inderligt, og jeg så hellere at figurens rolle blev reduceret, end at hun bliver brugt på denne måde - det er ikke nødvendigt for hende at bidrage mere i forhold til fjenden, hvilket jeg synes blev understreget i afsnittet Potential. Brugen af hende i denne sæson er alt for pjattet og over-the-top for min smag. Heldigvis er det et lille sideplot, og derfor overlever jeg nok.
Coveret til # 20 er jo glimrende, men Jo Chens niveau er jo også generelt helt ekstremt højt!
Jeg har i øvrigt allerede fået fingre i "Buffy # 17" og "Spike # 2", og jeg er ved at skrive et par reviews...
#35 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Indeholder spoilers
Buffy og Fray har lært hinanden at kende siden sidst og er i gang med en jagt midt i "lufttraffikken", og Buffy ser forbavset til, mens den noget vildere Fray "duster" et par vampyrer og afhører dem omkring Harths skjulested. Vampyren afslører ikke, hvor Harth er, men han afslører, at Harth har fundet en ny allieret; en sindssyg kvinde, der snakker i gåder og går under dæknavnet "Black Hope".
Efter kampen vender slayerne tilbage til Frays hideout; det sted som hun finder i Tales of The Slayers. Her begynder Fray at slå op i sine bøger, hvor hun tidligere har læst om en gal kvinde.
Et andet sted snakker Harth med sin mystiske allierede, hvis ansigt selvfølgelig skjules af skygger, og han siger I remember fighting you. In the dream, you hurt me. Not just fighting -- You're connected to someone I love, (og herefter kan jeg kun komme i tanke om to personer, som det kan være). Harth forstår ikke helt, hvorfor der er brug for en slayer mere i fremtiden, men "Balck Hope" har en plan: Vampires gain strength from each other. Slayers ultimately don't.
I "nutiden" har Willow fundet ud af, at Buffy er rejst i tiden, og hun bebrejder sig selv, da det er hendes kontakter, der har ført til denne hændelse. I Skotland er Xander og Rowena inde i slottet, hvor de forsøger at evakuere de overlevende tropper, hvilket dog vanskeliggøres af, at de grønne flammer fra missilet forvandler sig til mere fjendtlige dæmoner, hvorefter Xander må flygte på hesteryg (læs: på Dawn).
Fray afslører et par ting mere om den mystiske "Black Hope" for Buffy, da de tager hen til det sted, hvor den sidste slayer blev "ændret" af den mystiske kvinde, (hvilket vel sandsynligvis var grundlaget for, at der ikke blev kaldt flere slayere).
I nutiden fortæller Willow Kennedys gruppe af slayere, om hvad der må være sket med Buffy, mens et flashback afslører, hvordan kampen mellem Buffy og Fray og disses første tid sammen forløb. Willow kan desuden fortælle, at bagmanden er endnu mere mægtig end hende selv.
Harth og "Black Hope" gør klar til at møde slayerne, og Black Hopes identitet bliver afsløret:
Nu har jeg tidligere skrevet om ligheder mellem X-Men og Buffyuniverset, og Dark Willow må være inspireret af Dark Phoenix; der er ekstremt mange ligheder.
Vurdering:
Jeg kan ikke vente til næste nummer kommer; det cliffhanger er lidt for spændende for mig. Det tegner til at bliver Whedons bedste historie i Season 8 indtil videre, og jeg sidder på kanten af stolen.
Det tegner til at blive det bedste crossover, som jeg har stiftet bekendtskab med.
#36 Slettet Bruger [2495802190] 15 år siden
Indeholder spoilers for Angel - After The Fall # 2-3
Spike står ansigt til ansigt med Angels drage, som han ikke rigtig ved, hvad han skal gøre ved. Han står og udtænker og dropper forskellige planer om, hvordan han kan slå den ihjel, men bliver i sidste ende enig med sig selv om at "spare dens liv".
Dragen lader ham dog ikke slippe så let og tager ham med ud på en flyvetur. Spike bliver sat af ved en bygning, hvori en mærkelig mand er fanget og taler i vildelser, da Spike ikke kan redde manden stikker han af fra "Puff" og vender hjemad.
Da han kommer hjem er hans gemmested tomt og lugter af dyr parfume. Denne lugt bruger han til at opspore Maria [Spider], som han åbenbart kender fra endnu tidligere. Spider er blevet smidt ud af sin gruppe, hvilket hun bestemt ikke er tilfreds med.
På samme tid instrueres Fred og de andre mennesker i, hvordan de skal opføre sig foran lederen af kidnapperne. Fred gør sig uheldigt bemærket under denne lektion, hvorfor en af kidnapperne vil slå hende ihjel, men lederen af kidnapperne kommer frem og afbryder dette. Lederen er en kvindelig dæmon, og hun mærker kraften i Freds indre. Herefter fortæller hun fangerne, at de alle skal dø og ligeså godt kan begynde at bede til deres guder.
Spike og en bevidstløs Maria kommer frem til kidnappernes lejr i en lastbil, men da han forsøger at ramme lederen, gemmer hun sig bad Fred, da bliver transformeret om til Illyria. Illyria prøver på at gøre det af med lederen, men hver gang hun skader denne, bruger lederen fangernes livskraft til at hele sig selv; indtil hun overmander Illyria. Gruppen af kvinder giver på samme tid Spike klø.
Spike vågner op lænket til en væg, mens lederen leger med ham. Hun efterlader ham dog hurtigt i en celle sammen med en masse af de mennesker, som hun "har slået ihjel", de er nu en slags hjernedøde zombier.
Vurdering:
Ligeså vild som jeg var med sidste nummer, ligeså skuffet er jeg over dette. Det er ikke ringe, men når man kender Spike og Marias status quo i Angel # 2-3, så er det hele bare meget, meget forudsigeligt, og dette nummer udforsker ikke forholdene mellem Spike og Illyria og Spike og Maria, hvilket ellers må være grundlaget for denne serie.
Dette nummer havde bare været mere interessant, hvis det var udgivet før hovedseriens andet nummer.
#37 NightHawk 15 år siden
Nu har jeg lige tjekket op på Grace Park, (desværre kun på Imdb, høhø), og ku' se at hun er 3 år ældre end Sarah Michelle Gellar, så jeg blir nok nød til at gi' dig ret i, at hun vil virke for moden til rollen som Satsu. Park var lige umidelbart det bedste bud jeg ku' komme på, men kigger lidt videre på nettet for at se, om jeg evt. kan finde en der svarer bedre til Satsus alder.
Alligevel er tanken om Park og Gellar sammen a'la scenen i Wolfes at The Gate -part I, eller den i part IV nu ikke helt værst at ha' i tankerne. Prøv at forestil dig...nej, stop, stop, stop...nu blir det vist lidt for lummert. ;)
Ser ud til at vi får en heftig debat senere mht. Dawn, men det kan jo være vi begge skifter mening og mødes på halvvejen til sidst når hendes transformationer og betydningen deraf blir lagt helt fast. :)
Som sædvanlig super reviews du har lavet af Spike - After The Fall # 1, som jeg snart lægger et par kommentarer op til sammen med Angel - After The Fall # 8,9,10. Skal lige ha' tjekket op på et par detaljer først, inden jeg får bakset den endelige tekst sammen.
Mht. til indlæg # 35 og 36 så vil jeg meget gerne kommentere på dine reviews her også, men det blir først når jeg selv får læst begge udgivelser, så det må vente lidt endnu.
#38 NightHawk 15 år siden
http://img33.picoodle.com/img/img33/4/2/2/f_untitl...
http://rpg.justice-knights.com/females/taken/Vorte...
http://www.geocities.com/tinpotned/zz.jpg
Hvis i ikke allerede har set det, er det nu muligt at se Dr. Horrible's - Panel interview, fra ComicCon 2008 lige her :
http://www.vimeo.com/user560820/videos/sort:date
Og tjek de her ekstremt flotte covers til de kommende nr. 11 og 12 af Angel - After The Fall :
Variant coveret til # 11 er klart fedest efter min smag.
http://www.tfaw.com/Profile/Angel-After-The-Fall-1...
Nr. 12 blir nok original coveret, som jeg køber. Ved dog ikke helt endnu, da begge er ret stemningsfuldt lavet.
http://i163.photobucket.com/albums/t310/slayalive/...
http://i163.photobucket.com/albums/t310/slayalive/...
De er for øvrigt ret sjovt lavet Spike - After The Fall # 2's covers. Læg mærke til detaljen på cover b nedenunder med billedet til venstre for Spike. Det er variant coveret af nr. 1 i rammen på væggen bag ham.
http://www.charliekirchoff.com/Images/Galleries/Bu...
Og det her Cover A ...ja så blir det vist næppe mere cool :
http://a709.ac-images.myspacecdn.com/images01/80/l...
#39 tiany 15 år siden
Udkommer 9. september, men kan allerede forudbestilles nu
Den komplete trackliste
SEASON 2
1. Massacre (from “Becoming”)
2. Angel Waits (from “Passion”)
3. Remembering Jenny (from “Passion”)
4. Twice the Fool (from “Bewitched, Bothered and Bewildered”)
5. Moment of Happiness (from “Innocence”)
SEASON 3
6. Loneliness of Six (from “Lover’s Walk”)
7. Sugar High (from “Band Candy”)
8. Tai Chi (from “Band Candy”)
9. Kralik’s House (from “Helpless”)
10. Magic Snow Music (from “Amends”)
11. Slayer’s Elegy (from “The Wish”)
12. Faith’s End (from “Graduation Day”)
13. Drink Me (from “Graduation Day”)
14. One Last Moment (from “Graduation Day”)
SEASON 4
15. Haunted (from “Fear Itself”)
16. From the Grave (from “This Year’s Girl”)
17. Demon Got Your Tongue (from “Hush”)
18. Golf Claps (from “Hush”)
19. The Princess Screams (from “Hush”)
20. Spellbound (from “Who Are You?”)
21. Fyarl in the Morning (from “A New Man”)
22. A Really Big Sandbox (from “Restless”)
23. Spaghetti (from “Restless”)
24. Body Paint (from “Restless”)
25. Xander’s Nightmare (from “Restless”)
SEASON 5
26. The Tower (from “The Gift”)
27. Losing Battle (from “The Gift”)
28. Apocalypse (from “The Gift”)
29. Sacrifice (alternate version, from “The Gift”)
#40 NightHawk 15 år siden
Yes, det ser jo super fedt ud. Har selv de tre soundtracks, der er blevet udgivet og her har der kun været mulighed for et par smagsprøver af Christopher Becks smukke, sjove, stemningsfulde og creepy score. Her fra Once More With Feeling cd'en :
20. Suite from "Restless": Willow's Nightmare/First Rage/Chain of Ancients - Orchestra
21. Suite from "Hush": Silent Night/First Kiss/Enter the Gentlemen/ Schism - Orchestra
22. Sacrifice (from "The Gift") - Orchestra
og fra Radio Sunnydale ;
4. The Zeppo – Chris Beck
20. The Final fight (original Score)
Et rigtigt "score" har derfor været længe savnet hos mig, så tak for heads up. :)
Og...så blev det lige forudbestilt med det samme. :)
http://www.amazon.co.uk/Buffy-Vampire-Slayer-Origi...