59 mennesker blev dræbt og yderligere 525 blev såret søndag i Las Vegas, da Stephen Paddock skød sagesløse mennesker til koncert. Nu får det mest dødelige masseskyderi i moderne amerikansk historisk også konsekvenser for noget så fredeligt som film.

Se også: ”Bourne”-instruktør laver terrorfilm om Anders Breivik for Netflix

Det er Variety, der skriver, at aftenens verdenspremiere på “Blade Runner 2049” i Hollywoods Dolby Theatre skulle have været med festlig rød løber i bedste hollywood-stil med kendte, fotografer og smil.

Men søndagens drabelige begivenheder dæmper nu festen inden aftenens verdenspremiere “2049” – 35 år efter den originale første “Blade Runner”.

Filmen bliver ganske vist stadig vist, men det bliver uden glamour på den røde løber. I stedet opfordrer Warner Bros. til at sende tanker til de efterladte.

“Blade Runner 2049” får dansk premiere d. 5. oktober.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Silver666 6 år siden

Hvorfor?
.Jeg ser ikke sammenhængen mellem film og det der er sket i Vegas.
Gravatar

#2 Mejse 6 år siden

#1 tja der er vel som sådan ikke en sammenhæng, andet end at de nok ikke føler det er det rigtige tidspunkt at feste på :)

Skriv ny kommentar: