En af de tre manuskriptforfattere bag “Star Trek Into Darkness”, Roberto Orci, har længe været en aktiv bruger på “Star Trek”-hjemmesiden TrekMovie.com. En af sidens skribenter skrev forleden en kritisk artikel om “Star Trek Into Darkness”, og Orcis reaktion var mildest talt negativ.

Se også: Damon Lindelof dropper at skrive den næste “Star Trek”-film.

I sin artikel kritiserede Joseph Dickerson “Star Trek Into Darkness” for bl.a. at være uopfindsom og for optaget af actionsekvenser. Mange fans erklærede sig enige med artiklens pointer på hjemmesidens forum, hvorefter Roberto Orci selv gav sit besyv med: ”Artiklen minder mig om et barn, der skaber sig foran forældrene… Som jeg elsker at sige, så er der en grund til, at jeg får lov til at skrive de her film, og at I ikke gør.”

Da en anden bruger på høflig vis sammenlignede “Star Trek Into Darkness” med “Jagten på den forsvundne skat”, gik Orci for alvor til den: ”‘Star Trek Into Darkness’ rummer langt mere samfundskritik end ‘Jagten på den forsvundne skat’. Du mister for alvor din troværdighed, når du ikke på ærlig vis DISKUTERER MED DEN FUCKING MANUSKRIPTFORFATTER, SOM HAR SKREVET FILMEN OG STILLER DIG ET ÆRLIGT SPØRGSMÅL. Du beviser den kliché, at fans er lortede, og samtidig er du ubehøvlet… FUCK AF!”

Hjemmesidens moderator, Matt Wright, har bekræftet, at det vitterligt er Roberto Orci, der har skrevet indlæggene, og som sidenhen også har undskyldt sin opførsel i forummet. Orci har også skrevet manuskripter til film som “Cowboys & Aliens” og “Transformers: De faldnes hævn”.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (43)
Gravatar

#1 MOVIE1000 10 år siden

Dårlig dag.

"Artiklen minder mig om et barn, der skaber sig foran forældrene... Som jeg elsker at sige, så er der en grund til, at jeg får lov til at skrive de her film, og at I ikke gør."


Og den grund er? Cowboys & Aliens havde et fedt koncept, der ikke blev udnyttet ordentlig.
Og han vandt da en pris for Transformers (Godt nok en razzie, men alligevel :P).
Har ikke set Into Drakness endnu, men har ikke de vilde forventninger.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#2 the_paki_don 10 år siden

Hmmmm...

Han får brug for en elite PR-fyr til at ordne det lort! :D

Det kunne man lave en film ud af.

Man skulle tro, at det var Amy fra "Amy's Baking Company", der havde haft fat i Orci's konto...
Gravatar

#3 Kviesgaard 10 år siden

Lyder som om, at der er nogle fans, der har ramt sømmet lige på hovedet.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#4 Kruse 10 år siden

Er det stadig Lindelof du 100 % lægger ansvaret på, Johan? :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#5 Mister Marvel 10 år siden

Sådan !!!
Ikke mere finke-skole, rene ord for pengene:-)
„Be who you want to be, not what others wants to see.``
Gravatar

#6 The Insider 10 år siden

#4, hehe! Umiddelbart ja :-) Jeg tror, at Orci bliver tirret, fordi han til dels godt kan forstå argumenterne. I interviews og podcasts efter filmen har han altid fremstået en anelse... undskyldende. Og det er blevet gjort klart, at det var Lindelofs idé at bruge
Khan
, og på mig føles det lidt, som om Orci og Kurtzman så er blevet tromlet lidt ned ad Verdenshistoriens Værste Manuskriptforfatter :-)
War. War never changes.
Gravatar

#7 Ispep 10 år siden

Morsomt. Sjov tankegang forfatteren har "som jeg elsker at sige det, så er der en grund til jeg får lov til at skrive de film, og at I ikke gør"

Og som JEG elsker at sige det, så fatter jeg ikke hvordan kravene til en forfatter kan være så lave.

Manden der "skrev" Cowboys and Aliens og Transformers 2. Hvordan kan man have et job bagefter?
Gravatar

#8 Frederik 10 år siden

Sidste måned skrev Scott Brown en artikel for Vulture der hed "Star Script Doctor Damon Lindelof Explains the New Rules of Blockbuster Screenwriting", hvor han i et interview med Lindelof går i dybden med faget.


Det er langt, men virkelig fascinerende.

http://www.vulture.com/2013/08/script-doctor-damon...
Gravatar

#9 gladiator 10 år siden


Må være enig med de fans som kritiserer - Den er virkelig ikke særligt spændende, og ikke mindst hamrende forudsigelig. Små momenter fanger, men ellers er det sgu kun skurken i Bennedicht C. som giver filmen noget.

Men lige så vel som det er et åndsvagt manuskript, skuffer J.J. Abrams mig sgu også lidt i instruktørstolen.. Der er ikke meget karakteropbygning, og venskabet mellem Kirk og Spock virker mere forceret i de scener der er, end helstøbte og nødvendige, som i 1'eren. Scenerne får ikke nok tid mm.

Men forstår heller ikke Hollywood.. Hvordan får de her manuskript forfattere lov til at gå fra lort til BLOCKBUSTER!! Det er set flere gange, senest med Skip Woods der gik fra Max Payne til Die Hard Franchisen...
Gravatar

#10 Tsunamijhoe 10 år siden

Jeg har aldrig forstået hvorfor folk overhovedet gider begive sig ud i online diskusioner der primært omhandler smag og behag,det kan som bekendt ikke diskutere,og man opnår ikke andet end blive til grin som regel.

Det sagt,er jeg ikke den store ST fan,men har da set de nye film,og der er den fra 2009 LANGT bedre end STID, og artiklen som denne tråd henviser til er jeg stort set enig i.

Jeg har aldrig set de oprindelige film,så jeg kan ikke udtale mig om hvorledes det var en god eller dårlig ide at bruge
Kahn
,men håndværksmæssigt var filmen middel,og manuskriptet var vitterlig langt ringere end rebooten fra 2009,den sidste ST film jeg synes var rigtig god ud over 2009,var den med borgerne,den efter stank.

Jeg elsker Sci-Fi og som sådan synes jeg heller ikke den nye ST er specielt god,så alt i alt rammer kritikken måske meget godt.

En del af problemet vil jeg mene,er at folk har haft ALT for høje forventninger, jeg mener, J.J. Abrams kan jo ikke begå fejl,vel?

J.J. har været medvirkende til noget af det bedste, TV og Film har kunnet levere de sidste par år,men han er menneske ligesom os andre,samme er manuskriptforfatterne..

Og nu er trekkies jo som bekendt en svær gruppe at tilfredstille

(spoiler-advarsel indsat af admin)

Skriv ny kommentar: