På et hidtil ukendt lager i Paris er den 106 år gamle kortfilm “Cleopâtre” pludselig dukket op. Filmen blev lavet af den franske instruktør Georges Mèliés, hvis arbejde i hovedtræk er gået tabt, som man indtil nu også troede var blevet “Cleopâtres” skæbne.
Georges Mèliés opnåede international berømmelse med filmen “Le voyage dans la Lune” (“Rejsen til Månen”), og nåede på trods af en kort karriere at blive en stor inspirationskilde for filmskabere som D.W. Griffith og Charlie Chaplin.
Mèliés indspillede over 520 film imellem årene 1896 og 1912, og nr. 202 af disse film, “Cleopâtre” varer kun to minutter, men betragtes alligevel som en epokegørende klassiker i filmkunstens historie.
#11 Taxwars 19 år siden
#12 akerman 19 år siden