Det er svært at blive uenige om at kalde amerikanske Stanley Kubrick for en af de bedste filminstruktører nogensinde. For med film som “Ærens vej”, “Rumrejsen 2001”, “A Clockwork Orange” og “Ondskabens hotel” har den perfektionistiske filmmager efterladt sig en fantastisk filmarv.
Se også: Filmz’ Blu-ray anmeldelse af Stanley Kubrick Visionary Filmmaker Collection
I dag er det præcis 15 år siden, den ikoniske instruktør døde – kun få måneder før premieren på “Eyes Wide Shut”. Filmen, der havde Tom Cruise og Nicole Kidman i hovedrollerne, blev dermed Kubricks 13. og sidste spillefilm i en næsten 50 år lang karriere som filminstruktør.
I anledningen af årsdagen for Stanley Kubricks død bringer vi en 11 minutter lang hyldest til den legendariske instruktør og hans 13 spillefilm:
Hvilken af Stanley Kubricks 13 spillefilm er din favorit?
#1 Jarvis 10 år siden
Full Metal Jacket er en fed krigsfilm!
#2 squid delicious 10 år siden
2001 er klart min favorit
#3 MOVIE1000 10 år siden
#4 BN 10 år siden
Den film vil altid være min Kubrick-favorit.
Og en lettere komprimeret udgave af min personlige top 3 over all-time favorites ville se sådan her ud:
1. The Tree of Life (Malick)
2. The Hobbit & The Lord of the Rings Trilogies (Jackson)
3. 2001: A Space Odyssey (Kubrick)
#5 BN 10 år siden
Sikke en billedmager og filmkunstner Kubrick var!
#6 Ispep 10 år siden
#4
Jeg formoder du allerede har set den sidste Hobbitt film? ;)
#7 Kruse 10 år siden
#8 Ispep 10 år siden
Den er også fænomenal. Knock-out af en film!!
#9 Fredag 10 år siden
#10 BN 10 år siden
Kender du begrebet "tillid"? Når det gælder Tolkien-filmatiseringer, har Peter Jackson aldrig svigtet mig. Hverken i stort og småt.
Med 'The Lord of the Rings' blev den samlede oplevelse (det er én historie delt i tre) bare bedre og bedre for hver ny film. Og hver eneste "extended edition" forbedrede oplevelsen og perfektionerede filmene. Og præcist sådan er det også gået med 'The Hobbit'-trilogien indtil nu. 'The Desolation of Smaug' forbedrede den samlede oplevelse, og "extended edition" af 'An Unexpected Journey' perfektionerede filmen og historien "so far". Jeg har ingen gyldige, sandsynlige eller realistiske grunde til at tro, at kvaliteten vil være sænket i den tredje og sidste film, 'There and Back Again'.
Det, der gjorde 'The Lord of the Rings'-filmene konsistente med hensyn til kvalitet, stil, stemning og filmmagi, var bl.a., at de var filmet "back to back". Det samme er tilfældet med 'The Hobbit'-filmene. Den tredje film er den, hvori dramaet, både de fysiske konflikter og det personlige drama, kulminerer, og når man - som jeg - ved hvordan det ender, og ved hvor fantastiske evner Peter Jackson har i retning af at runde en eventyr-trilogi af, så ved jeg, at det bliver ligeså godt som, eller måske endda endnu bedre end, i de to første film.
At DU har en anden, mere forbeholden mening om 'The Hobbit'-filmene, ændrer ikke på, at de for mig er og bliver synonyme med den ypperst filmkunst der nogensinde er lavet.
Det med den tredje film, som jeg endnu ikke har set, men bare véd vil blive god, sammenligner jeg med at høre 2/3 af et musikstykke eller en sang:
Hvis alt ved musikstykket bare er fantastisk 2/3 henad vejen, har jeg ingen gyldige, sandsynlige eller realistiske grunde (for nu at gentage mig selv) til at tro, at sidste tredjedel vil være af en ringere kvalitet end ... ja, fantastisk. :-)